3i2O FINMARKENS AMT. I hele Tana med bielven Valijokka i en længde af 5 mil, nemlig fra grændsen mod Polmak distrikt til grændseelven Anar- jokkas sammenløb med Karasjokka; derfra fortsætter den i grændse- elven Anarjokka med bielvene Gorsjokka og Skieöðamjokka, den sidste grændseelv. I Karasjokka med bielven Bavtajokka gaar laksen op, og lige- saa i Jesjokka med bielven Vuottasjokka. Laksen gaar fra Anarjokkas munding lO å 12 mil op, og fra Kar-asjokkas og Jeäjokkas sammenløb, 4 mil ovenfor Anar- jokkas udløb i Tana, omkring 9 mil op i begge elve. Gjennem Valijokka gaar laks helt til dens udspring, Natvatn (Igjajavrre), omkring 4 mil. I elveues nærhed er der paa norsk side af grændsen noget over 50 bopladse. Af disse ligger 35 i klynge paa Karasjok kirkested. Naar henimod halvdelen af de sidstnævnte undt-ages, støder samtlige bopladse umiddelbart til elven. Tilsammen op- tager bop1adsene kun en meget liden del af den for laks til- gjængelige strækning af elven. I de sidste par aar har der antagelig i Karasjok distrikt været opfisket omkring 5000 kg. laks aarlig. Fiskeriet drives dels med stængsler af stolper og ris, i hvilke der som fangstredskaber benyttes ruser eller garn, dels med driv- garn og dels, men sjeldnere, med not. Stang-fiske er almin- deligt. Laksefisket i Tana er af— vigtighed for herredets beboere; der afsættes vistnok ikke saa meget la-ks, men en væsentlig del af den fiskede laks forbruges i husholdningerne i herredet. I Karasjok er mange gode fiskevande. Der fiskes foruden laks, ørret, røyr, enkeltvis gjedde, sik, harr og lidt lake. J ordsmon. Karasjok er et distrikt, hvor finnernes levevis oprindelig var baseret paa ren og renavl. Men her er langs de lakserige elve store furuskoge, der ofte er urørte, og her er meget udyrket jord og gode græsgange, der maatte kunne afgive foder til en stor besætning. Karasjoks fastboende befolkning ernærer sig dels ved kvæg- drift, dels ved laksefiske i elven og dels ved skogdrift. Enkeltvis søger de unge mænd ned til kysten i vaar— og Sommertiden for at drive fiske i sjøen; men udflytning til kysten er sjelden. Jordsmonnet er dels det af elvene afsatte sand og sten- holdige jordsmon, ofte meget skarp sandjord, men andre steder er der god sandjord, sand og lei-holdig muldjord. Om agerdyrkning er der ikke tale i Karasjok. Ved omhyg- gelig pleie gaar det an at faa poteter, næper og gulerødder til at vokse, ligesaa lidt salat, karse og reddiker.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/333
Denne siden er ikke korrekturlest