KARASJOK HERHED. 321 Potetavlen er ikke tilstrækkelig. ‘Poteter er en raritet, da de paa grund af frosten ikke godt kan fragtes paa vinterføret; de koster omtrent 10 øre stykket Arealet er saaledes udnyttet: Ager ....... . 0.0 km.“? Eng . . 0.8 » Ager og eng ........ . . . 0.8 km.* Sk0g ....... . . . . . 250.0 no Udma-rk, snaufjeld, indsjøer, myr. . . . 7139.2 » Tilsammen 7390.0 km.2 Havnegangene i Karasjok er vistnok betegnede som mindre gode, men da indvaanerne er faa og kvægholdet ikke stort og herredets udstrækning betydelig, saa er havnegangene tilstrækkelige Finnen bruger ikke blot hø til sine kreaturer. I Karasjok bruges ogsaa renmose, og denne er som oftest rigelig; den lægges sammen i saater om høsten og kjøres hjem om vinteren. Fæ(lriften kaster ikke paa langt nær saa meget af sig i Karasjol(, som den bur(le, og den staar lavt; men selv som den ,nu er, udgjør den en ikke uvæsentlig del af befolkningens erhverv. At udbyttet er ringe, maa hovedsageligst ti1skrives driftsmaaden. Ganske vist lægger naturforholdene adskillige hindringer iveien, og den værste af disse er myggen. Dernæst er al tilførsel af gjødsel og kraftfoderemner besværlig, saa deres brug omtrent umuliggjøres. Men disse hindringer er ikke skyld i sultefodringen og vanrøgten i fjøset samt i den slette anvendelse af melken. Karasjok har betingelser for kvægdrift, og dette distrikt kan efter amtsagronomen ligestilles med de bedre stillede inden Fin- markens amt, naar man ser bort fra beliggenheden, men der maa lægges kraft og omtanke paa at bringe afkastningen af jordbrug og kreaturdrift høiere. Karasjoks befolkning kunde da gaa en lysere tid imøde. Det er et kraftigt, arbeidsdygtigt folkefærd; men deres mangeartede gjøremaal medfører et omflakkende liv og gjør dem nu tildels ulystne og uskikkede til et mere regel- bundet levesæt. Det dyrkede land, engen, ligger overalt ved vasdragene, helst paa flade nes ved elvene. Der er udslaatter paa mange steder. Paa de steder, hvor renen har været drevet sammen til me1kning, og hvor marken er bleven stærkt gjødslet, er der ofte rig græsvækst. 21 — Finmarkens amt I1I.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/334
Denne siden er ikke korrekturlest