Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/353

340 F1NMARxENs AMT. og der skal ved disse være fundet en mængde ben, ikke alene af mennesker og rensdy1—, men ogsaa af hornkvæg. Russerne herjede i Finmarken i det fjortende og femtende aarhundrede, ikke alene paa kysterne, men har til samme tid ogsaa trængt frem gjennem disse afsides egne og slaaet indbyggerne ihjel. I syv paa hinanden følgende aar, heder det i sagnet, fulgte røver- horder11e hinanden saa uafbrndt, at der fra den ene sværm til den anden ikke levnedes tid til at koge en renkjødsuppe, og der lægges til, at kun en mand blev levende i Alten og en i Varan- ger. Ved Assebakte skal der have været nogle stensætninger, som menes.at være levninger af en russisk leir, og i nærheden skal være fundet et russisk spyd. — Ogsaa fra omkring 187O omtales fra Assebakte (sommersædet) fund af en hel del dyreben og nogle menneskeben i 5 a 6 tommers dybde under torven. Efter finnesagn er disse ben fra tsjudetiden. Tid efter anden siger gamle folk, at der er fundet forskjellige sager ved Assebakte: et brudstykke af et sværd, pile og spyd. Disse gjenstande er der ikke taget vare paa. V eie. Veie for kjørende sommertrafik findes ikke i Karasjok herred, kun rideveie og fodstier. Nogle fjeldveie og elveveie og fjeldstier i Karasjok herred er omtalt tidligere Fje1dveiene fra Alten til Kara.Sjok, fra Alten til Skoganvarre, jfr-a Kolvik til Karasjok og fra Koutokeino til Karasjok er før omtalte (bind II, pag. 473, 474, 476). De mærkelige elveveie opover Tana og dens bielve, fra hvilke man kommer over i flnlandske vasdrag, er ogsaa før om- talte (bind II, pag. 477 ff.). Fjeldstuerne og skogstuerne i Karasjok er før nævnte (bind II, pag. 485 og 488). Naar den før omtalte vei fra Kolvik til Lakselven kapel i Kistrand bliver færdig, vil den almindelige og letteste færdselsvei til Karasjok være at reise med dampskib til Kolvik og derfra over Lakselven og Skoganvarre til Karasjok; den vei er ogsaa nu almindelig benyttet. “ Ifølge Skatteligningen udgjorde den samlede antagne indtægt for aaret 1903 76000 kr., formuen var 194 0O0 kr. Sam1et herredsskat for 1903 var 3 586 kr., fordelt paa 132 skatydere. Karasjok herred var i 1901 delt i 2 skolekredse med l41 undervisningsberettigede børn, 2 lærere. -Jaj-...,...