Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/356

1.EBEsBY HEBBED. 343 Keilhau skriver, at i Laksefjordbotn saavelsom i den tæt derved indløbende Adamsfjord er mange gode græspladse og smukke situationer; Adamselven danner et af de største og skjøn- neste vandfald i Østfinmarken, som med undtagelse af landet syd for Varangerfjorden ellers ikke er rigt paa dette slags naturskjønheder. I Storfjordbotn bor der 7 finnefamilier, og paa et par steder lige i nærheden 4 familier. Alle med undtagelse af en familie bor i gammer. De inderste dele af Laksefjorden og dens dale er lidet undersøgte Paa Vestsiden af Storfjordelvens dal ligger efter kartet det trigonometriske punkt Askasgaissa, og paa østsiden Varteoaim)e og Burrokgaissa, og østligere Stalogaissa, og sydlig for dette igjen Ullogaissa, og paa grændsen mod Polmak Ulfarvarre. Disse fjelde er trigonometriske punkter, paa hvilke der er anbragt varder, men deres høider er endnu ikke maalte. Sydligst i herredet paa grændsen mod Polmak ligger Raste- gaissa, 1()59 m. o. h. Foruden Storfjordelvens dal og Adamselvens udmunder her i den indre del af Laksefjorden Landersj‘jordens dal, Frierj)ordens og [f)ordens dale. Syd for Landersfjorden er det trigonometriske punkt Jerkkum, 421 m., og sydøst for dette Va(ldasbakte eller (Zfferberget, 505 m. høit. Offerberget har en tretakket top og steile, mørke sider, som gjør det kjendeligt paa lang afstand. Offe1—berget er et af de faa fjelde i disse egne, hvor fjeldet træder frem i dagen. Ellers er siderne dækkede med skarpkantede sten eller smaastenet ur. Som regel er fjelde og aaser dækkede af et gruslag og mosklædte. Troldberg inde i Ifjord var offersted for finnerne, og der vises endnu en masse gamle renhorn. Landet paa østsiden af Laksefjorden er delvis kart- lagt. Denne del af herredet indbefatter den vestlige del af Nord- kyns halvø eller Öorga§ njargga og østsiden af Laksefjorden. Den skal omtales i retning fra nord mod syd. Laksefjorden begynder egentlig ved Storflnkirken, et brat op- stigende nes, der har formen af et taarn. Hele neset kaldes Finkirken. Mod nord ender herredet, som før berørt, i Nordkyn eller Kim1arodden, 234 m. høi. Sydlig for Nordkyn ligger Strømsnestind og Repnaktin(l, 217 m., paa østsiden af Kinnarodd-Sandfjorden. Paa østsiden og nær 0ksfjordens bund ligger Falkejjeld, 262 m. høit, og syd for 0ksfjo1—dens bund ()ksflordfjeld, 334 m. høit. Fra 0ksfjord gaar en dal mod sydvest op til Storvatn og bøier her mod vestnordvest under navn af Fin-sadalen, hvilken fører ned til Kjøllefjorden. En forsænkning gaar fra dette dal-