Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/358

LEBESBY HEBnE1). 345 sydvestlig for dette fjeld Smaatoppen (Gaisa.s’) 478 m., paa en vidde, som heder Smaatopvidden. Længer mod “ sydøst, atter nær grændsen mod Tanen, ligger Trane:fleld (Guorgaoaivve), 421 m. Langflorddalen gaar op mod syd, og dens elv Langfjordelven danner paa en meget lang strækning grændsen mod Tanen her- red“; den gaar op omtrent midt paa den mellem Tana og Lakse- fjord liggende halvø. Dalsiderne her har som regel jevne skraaninger; bunden er flad, jevn og meget svagt skraanende. Paa Langfjorddalens sider er der skog, og den har en for- holdsvis rig vegetation Dalbunden er myrlændt. I den sydlige del af Lebesby herred udmunder, som før berørt, dale i Ifjord, Frierfjord, Landersfjord, Adamsfjord ogi Laksefjordens inderste del Storelvdalen. Til Lebesby herred hører en del i fjorden liggende mindre øer. Paa Vestsiden af fjorden Kartø ved Tømmervik og Veinesøen nord for Veines. Inderst i Laksefjorden ligger Seidaøen. Vestlig for Ifjord ligger Bondeøen og Rypeøen, ud for Lebesby Skjaaholmen og Langholmen og nogle andre holmer. Ud for Maarøfjorden lig- ger Maarøen. Sneen gaar som regel bort i de lavere liggende strøgi løbet af mai og juni. I de høiereliggende egne bliver sneen lig- gende til langt ud i juli, og paa de høieste fjelde er der sne- skavler af mindre udstrækning hele sommeren. Paa G“ieksjavrre, 281 m. o. h., laa isen endnu 1ste august 1902. Sneskavlerne i kløfterne tjener fiunerne som bro over elve11e. En saadan bro findes ved søndre ende af Storvatn, hvor elven fra Bordvøtn falder ud. Det faste fjeld er efter det geologiske kart skifere, ler- skifere, tagskifer og sandstene (Raipas og Gaissa) over hele Le- besby herred; derhos er der udfyldninger af sand og aur ved elvemundingerne. Imidlertid er der glimmergneis og granit i Adamsfjord, og gjennem den stryger mægtige gange af diorit. Her er en grændse mellem grundfjeldet og den yngre formation; ogsaa doIomitisk kalksten optræder. Nær Iskløvervøtn, der har“afløb til Ifjord, er der flere moræner, af form og udseende som større forskansninger. Øst for Navnvatn er en moræne. Mærker efter en ældre høiere havstand er ikke sjeldne I Skjøtningberg, som er en aaben bugt, sees en strandlinje. I Bækkav;fjord er en tydelig gammel strandlinje. I Kalak, nord for Lebesby, er der en flere hundrede skridt lang hule.