Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/359

346 ’ FINMARKENS im-r. I Sværholtklubben er der huler. I fjeldet øst for Smørbringa er endel huler ved kysten; de er temmelig høie og dybe og beboede af sjøfugle, især skarv. I selve I(jøllejjorden ligger der rullede stene (nordkapstene) ved stranden og ligesaa ved Molvik og Mostadvik. Enkelte steder i Kjøllefjord er udsat for sneskred. . Elvene i Lebesby herred er tidligere omtalte (bind I, pag. 280 til 282). Elvene i Lebesby herred har fosser. Fossefaldet i Adams- fjord falder ret ned i havet, der angives med 25 til 30 m.s høide. Den kan i flomtiden om vaaren høres i stille veir indtil i 2 mils afstand. Ind sjøer. Der er talrige indsjøer i Lebesby herred, men kun de paa østsiden af Laksefjorden er kai-tlagte. Tranevatn, sydøstlig for Ifjord, ikke langt fra grændsen mod Tanen, har tre forskjellige udløb. Der er mange fiskevande, men de, som er gode, ligger langt tilfjelds; i vandene er der ørret og røyr. Som fiskevande nævnes —]’ernstenvaf-n, Molvikvatn, Finskarvatn, Sfore;atn, K‘ëjjordvatn og ()ksjjordvøtn. Røyr forekommer i Øldammen, ()lvatn og i begge Langnis“vøtu. Fjeldfinnerne er de eneste, som benytter sig af den store fiskerigdom. I juli drager enkelte finner ind paa fjeldet, saaledes en paa Vestsiden af Rogm)øt)2 og en anden paa sydsiden af Ve.s-tre Langnis- c?atn, to ved nordenden af østre Langnisvatn. I vandene er der baad, som fiskerne benytter. Fisken tørres og røges. Fisket i vandene er dog i det hele af liden betydning. I SZOVî[]“O)’d6Zl), Veineselv, Ij)ordelv og Lille Porsange)—elv er lidt laks og ørret, ellers er der i alle smaaelve lidt ørret. Fjordene i Lebesby er før nævnte (bind I, pag. 242). Lakseflorden, omkring hvilken al bebygning ligger, udvider sig i den midtre del til 2O km.s bredde, men bliver smalere hen- imod bunden. Vestkysten er forholdsvis jevn, og her er kun den l0 km. dybe, omtrent i fjordens midte mod sydvest gaaende Ixille For-S“angerflord. Østkysten er meget mere udstykket. Straks indenfor mundingen stikker den 16 km. lange, i den ytre del brede, men i den indre del meget smale Eidsþord sig ind i øst mod det smale Hopseid, som skiller den fra Tanafjordens sidearm Hop.2Z3orden; længere syd gaar Maarøjjorden 8 km. ind forbi Maar- øen, derpaa Bækkarj)’orden 10 km. og endelig Lebesbybug(en, hvor kirken ligger, og dens forlængelse mod sydøst, [fjorden.