LEBESBY HERRED. 347 Fjordens inderste vik indenfor Seidaøen er ganske smal og benævnes Stor-.florden.l Nord for Laksefjorden hører den store halvø (Ïorgas njarggas vestre side under Lebesby; ogsaa dennes kyst er udtunget, under Nordkyn af den lille Kinnarodd-Sandjjord, omtrent paa midten af Ok-S’—[jOT’(Z, ]O km. lang, og lige ved Laksefjordens munding af IØøllejjord, 7 km. lang, med annekskirken i buuden. Kysten er meget strøm— og veirhaard. Om tiden for flod og fjære skriver Werløe i 1741: «Et er meget mærkeligt, som physici kunde med billighed gjøre speculationer over, nemlig at vi her i Østfinmarken har fuld fjære eller ebbe med ny maane om middagstider, da de over i Kjelvik og hele Vestfinmarken og andre steder har fuld flod, hvilket alletider holder rigtigt til alles forundring, at her kan være paa en distance af 4 mile saa stor forskjel.» Fartøier, som af storm sættes ind mod Laksefjorden, og som paa vestgaaende ei kan klare Sværho1t, eller paa østgaaende ei kan naa havnen i Kjøllefjord, har intet at frygte for ved at holde ind Laksefjord, da den er fuldkommen ren til henimod Lebesby kirke; der er ankerpladse paa østsiden i Eidsþord og Store Torske- Jffor(l og en stoppeplads paa Vestsiden i Tømmervik, og der er en god havn længer ind ved Lebesby. Henimod bunden af den lange og smale EidsJfford kan ankres paa indtil 3 favnes dybde, eftersom man gaar mer eller mindre nær til eidet. Omtrent midt i denne fjord ligger et rundt skjær, som kan passeres paa begge sider. Den egentlige ankerplads i Store Torskejjord er noget indenfor det første nes paa fjordens sydside; dog kan man ogsaa ankre langs landet paa den nordlige side af fjorden. Dybden er fra 4—-8 favne. Ved Tømmervik paa Vestsiden af Laksefjord er kun stoppe- plads i vestlige vinde. Man kan her ankre paa forskjellige dybder mellem 1O og 4 favne vand med god holdebund; man bør dog vogte sig for at gaa for langt ind paa bugten, da her er udgrundt. Havnen ved Lebesby kirke er god og rummelig, men van- skelig at søge uden lods. Dens dybde er fra 5—-8 favne med god holdebund. Fra bugten ved Lebesby og vestover langs nord- landet er udgrundt. østre Kalakbugten er en udmærket baadhavn. Bækkarjjord danner en god havn inderst inde. Sikre havne er ogsaa Kiflord og OksZjord. Flere steder, f. eks. ved Smørbringvik, Brængam og Garte, er der kun daarlig landingsplads, og dette er til hinder for videre bebyggelse.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/360
Denne siden er ikke korrekturlest