350 t FlNMARI(ENS AM’I’. andre mindre, ligesom det falder til. Her falder og ræve af for- skjellige sorter, røde, korsræve. Men finnerne, som de skyder kobber, ryper og harer, saa kan de bedre faa livets ophold. Og er det vel aarsagen, at de ikke fisker saa flittig som nordmændene. Derudi kan man kalde dem lyksalige, at de er ubekymrede, et aar og en dag er ligemeget for en fin, og lader de gjerne hver dag have nok i sin plage. Naar de har noget, deler de gjerne ind- byrdes og hjælper hverandre, saalænge de kan.» Skog. Der vokser i herredet birk, rogn, ener, vidje og lidt or. Furuskog er der ikke i Lebesby; den er nu uddød. Birken er det eneste træ, som i Lebesby danner sammen- hængende skog; enkeltvis træffes rogn, hvis bær sjelden modnes. Vidje optræder fleresteds som tæt krat. Birken er ofte liden og lavstammet, forkrøblet, men kan dog opnaa en tykkelse ved roden af ca. 20 cm. Enkeltsteds danner birken et tæt og næsten ugjennemtrængeligt krat. Af skogene uddrives kun ved til brændsel for nærmeste gaarde, og de giver intet overskud til salg. Hugsten foregaar om vinteren, saa store stubber bliver staaende igjen og raadner. . Skogen har vistnok tidligere været større end nu. Der har været furuskog, og fururødder er fundet i myrer i selve Lebesby. Birkeskogen er i det hele stærkt hugget. Der er adskillig birkeskog i den indre de1; nær fjorden er den stærkest hugget, men længer oppe i dalene er der endnu meget skog. De steder, hvor der er skog, er Storjjord, Ijjord, Lebesby og Bækkai;fjord. Ved kysten er ingen træer eller skog. Skogarealet kan skjønsmæssig anslaaes til 10O km.9; det er kun løvskog. Efter Keilhau ligger birkegrændsen i Lebesby 22O m. o. h. I Ifjord og Lebesby er skogen væksterlig, ellers vokser den langsomt. I dalen ved Søndre Te1mungvatn er lidt birkeskog. Større skog er der i LangZYord(lalen ogi den dal, som strækker sig op fra Torskej)o-rden. Der kjøbes bygningstømmer, men sælges brændeved til dem, der selv ingen l1ugstret har. Stenkul benyttes til brændsel, ligeledes koks og torv. Middelprisen i 19O0 pr. favn birkeved var 13 a 14 kr. I Lebesby er der mange myrer. Flere er vanskelig farbare uden i tørre somre, og naar tælen er i jorden, saaledes de store myrer mellem Silvøtn og Tranevatn samt syd for Vik(iernene; de fleste myrer er dog gangbare.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/363
Denne siden er ikke korrekturlest