Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/372

LEBESBY HERREI). 3?)Sl dømte for forseelser, hvoraf ogsaa kommer, at de er ikke af det bedste s1ags, men saadanne, som Stephanus kalder jøderne i apostlernes gjerninger: haarde halse og uomskaarne i hjerter og øren, hvorover jeg ogsaa har udgrædt og med megen græm- melse bortarbeidet den største del af mine kræfter.» I Lebesby er hovedmassen af den fremmede befolkning fin- ner, de bor hovedsagelig i Landersfjord, Ifjord, St-orfjord, Veines og Torskefjord. En del kvæner bor i Govik, Veines, Torskefjord og Kjø1lefjord. I 1851 var der af de henved 8O sko1epligtige finnebørn i Lebesby ikke et eneste, som forstod norsk. I Lebesby kreds, i egnen om kirken, er den norske natio- nalitet i overvægt, og de faa, som er af fremmed herkomst, taler norsk. I de to kredse Torskefjord og Bækkarfjord er der flere fin- ner, og i Bækkarfjord ogsaa nogle kvæner. I Torskefjord er fornorskningen gaaet tilbage; der er 3 norske, l1 finske og 1 kvænsk familie. I bunden af Laksefjordi kredsene Ifjorden og Landersfjorden er befolkningen overveiende finsk, og det finske sprog holder sig her. Børnene, som kommer til skolen, kan i regelen ikke et norsk ord; i hjemmene har de kun hørt finsk, og paa grund af den afsides beliggenhed kommer befolkningen lidet eller intet i berørelse med nordmænd. De børn, der i de senere aar har forladt skolen, kan tale norsk nogenlunde, og det samme er tilfælde i Storfjord. Talesproget i de finske hjem i begge disse kredse er kun finsk, og de finske børn kommer til skolen i regelen uden kjend- skab til det norske sprog. Derimod hænder det undertiden, at de kvænske børn kan fra hjemmet af noget norsk. Paa Vestsiden af fjorden, iVeines kreds, er indvaanerne ude- lukkende af finsk eller kvænsk herkomst. Kjendskabet til norsk var for 20 aar siden ringe, og børnene kommer til skolen kun med kjendskab til det finske eller kvænske sprog. Nu kan børnene paa faa undtagelser nær, naar de forlader skolen, forstaa norsk og udtrykke sig paa norsk. Klædedragten gaar over til at blive norsk. I den udenfor liggende kreds Govik er befolkningen væsentlig af kvænsk eller kvænskblandet herkomst. Her er i hjemmene norsk det daglige ta1esprog, ialfald ligeoverfor børnene. De voksne anvender indbyrdes hyppig kvænsk, men taler ogsaa indbyrdes norsk; kvænerne i Govik er at betragte som fornorskede. De øvrige kredse er at betragte som norske. Om oplysningen i Kjøllefjord præstegjeld l74l bemærker ll’erløe: «En stor aarsag til, at ungdommen ikke kan komme fort i