Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/373

Denne siden er korrekturlest
360
FINMARKENS AMT.

læsningen, er denne, at her ikke er en skolemester at faa i bygden, ei heller kan klokkeren, som er en gammel udslæbt bondemand, gjøre noget dertil, saasom han kan selv intet, ja han er ikke god for at læse en bøn tilgavns ret i kirken, og ingen anden er her at faa. For at faa den fattige og usle ungdom til at kjende Gud, har jeg sandelig maattet holde dem i mit eget hus med alle ting i 2 à 3 uger, saasom jeg ikke med god samvittighed kunde se paa deres “vankundighed, og paa anden maade kan den mangels post her for denne tid ikke beStrides, end at jeg selv tillige maa være klokker og skolemester. Hvad finnerne angaar, da er de, som her er, et enfoldigt, bøieligt folk, som nok lader sig med lempe lære og sige. Men dersom jeg allerunderdanigst tør melde om denne post, hvilket mit embede og samvittighed tilholder mig, da er dette, som alle maa tilstaa at være uryggelig vist, at, saalænge finnerne ikke lader deres børn lære norsk, kan de aldrig komme til nogen ret oplysning.»

Lebesby kirke er en langkirke af tømmer, opført 188l, med 20O siddepladse.

I Stockfleths tid var bygningen af en ny kirke paabegyndt, men ikke endda kommet under tag, og da der nu ikke fandtes nogen præstebygning og heller ikke et eneste hus, hvor guds- tjeneste kunde holdes, lod Stockfleth anbringe et seil over alteret og prædikestolen og benyttede den tagløse kirke, indtil den blev fuldstændig opført og indviet, hvilket skede i 1834.

Kjøllefjord kirke har været en korskirke, men er ombygget til en langkirke. Den har nogle gamle billeder. Den var hovedkirke indtil 18l9. Den nuværende kirke er opført i 1736.

Kjøllefjord kirke er meget liden. Den er bygget af rundt tømmer.

Kjøllefjord kirke maa være bygget mellem l668 og 1683; i Christen Bertelsøn Harøes Beskrivelse over Finmarken af l683 siges, at i Kjøllefjord boede præsten, og der stod et «kapel».

Lillienskiold skriver, som berørt: «Været med kirken er bygget paa ur og stenklipper uden behag.»

Flere af kirkens nuværende inventargjenstande er meget gamle og har vel oprindelig tilhørt Skjøtningberg kirke, saaledes en kalk af forgyldt sølv.

Den største af kirkens to klokker har denne indskrift med store latinske bogstaver: «Eine gude klock bin ick genant, den hørt meinen klanck tho bargen int landt des late ick mi nicht vordreten. Heinrich Meier tho Bremen de oldermand he heft mi laten geten 1608.»

I kirkens sakristi er en altertavle med aarstallet 1662.