Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/378

’l’ANEN HERRE1). 365 Dalen er temmelig aaben i de nederste 2—53 km. Der er næsten ingen vegetation Køij)ordfjeld mellem Risdalen i øst og Køifjordvøtns dalføre (Risfjordelven) i vest, 456 m. høit, er fladt i høiden. Fjeldets skraaninger er steile mod saavel Risdalen, Dyfjord som Køivøtn. Fra nord gaar en 6 km. lang dal, Trolddalen, op i fjeldet. Fjeldet er næsten uden plantevækst. Sandflel(let (Ravrroöærro) ligger sydvest for Køifjordfje1d. Det er trigonometrisk punkt, 486 m. høit; det er uden vege- tation. “ Mellem Køífjorden i nord og Hopsfjordens arm Yl?(+l’—SZfjO)’d(?IJ gaar et 18 km. langt dalføre, hvis høieste del. 3 km. fra Ivers- fjord, ligger 24O m. over havet. Dalen har steilt fald mod Iversfjord og gjennemstrømmes paa denne side af Botnelven. Den del af dalen, der helder nor(lover, gjennemstrømmes af Risfjord- elven. I dalens nordre del ligger Køifjordvatn, 3 km. langt, 27 m. over havet. Nord for Køifjordvatn deler dalen sig. I dalbunden er græs, der omkring Køifjordvatn er noksaa fro- digt. I kilometer syd for Køifjordvatn fører en trang sidedal med steil stigning østover mod dalen om Dyfjord. PaShØl(lGI1 mellem dalene er her ca. 30O m. — Strækningen vest for Risfjordelven er flad eller svagt bølge- formet. Her er en hel del vande, nogle ca. 2 km. lange, nogle med afløb til Hopsfjorden, andre med afløb til Nordishavet. Her er spa1—som vegetation, mest omkring vandene. Omkring disse og i de større dalførers bund er der endel græs; i enkelte dalfører, f. eks. omkring Køifjordvatn og langs Mehavnelven, er græsvæksten endog frodig. Ellers er der mest storstenet ur, et trist, graat og øde land. Paa halvøens nordre del mellem Køifjord og Stein- vaag-Sandfjord er et forland 4 km. langs kysten, 1 a 2 km. bredt. Fjeldet paa halvøen mellem Makjelfjorden i øst og Kinnar- odd-Sandfjorden i vest naar 308 m. o. h., mod havet er der steilt. Halvøen enderi Nordkyn eller Kinnarod(len, som selve odden l(aldes. Dale paa Nordkynhalvøen foruden de før nævnte er: SandZ’jordelvens dalføre ca. 25 km. langt, har i den øvre del nogle større, smale vande (247 meter over l1avet), hvorfra Sandfjordelven løber ud. Dalen munder ud ved gaarden Sand- fjord i Steinvaag-Sandfjorden. Dalbunden er mosgroet og græs- bevokset. Futele.—ens (lalj’øre, ca. 22 km. langt, er øverst oppe aabent. men bliver senere næsten som en kløft. Enkelte steder danner