Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/380

TANl-2N HERRED. 367 sydvestover fra Store Skofjord; den ender i en botn. Der vokser noget mos og græs i dalen. Krokelvens dal gaar fra Store Skofjords munding øst og syd om Skremselfjeldet; dalbunden er stenet. Fra Lille Skoflord fortsætter sydvestover en hurtig stigende, 5.Ö km. lang dal. Der er endel græs i dalens nedre parti. Fra Langflorden gaar vestover flere korte, raskt sti- gende dale. Nerveielvens dalføre gaar ca. l1 km. fra vest mod øst; det udmunder ved gaardene Nervei ligeoverfor Storholmen i Lang- fjorden. Der vokser græs, og flere steder er det ganske frodigt. Langjjorddalen er næst Tanadalen den største dal i herredet. Langfjorddalen begynder ved sammenløbet af Storelven og Ex-turelven, og herfra til mundingen er 25 km. Regnes Store1vens dal med, bliver længden 39 km. Storelvens dal begynder ca. 3 km. vest for ‘S’vamäUeld i en høide af 36O m. o. h. Dalen er først lidet udpræget. Retningen er først nordlig, derpaa nordvestlig indtil sammenløbet med Estur- elvens dal. Ved Storelvens og Esturelvens sammenløb er høiden 202 m. o. h. Hoveddalføret gaar herfra i nord og saa i øst- nordøst ud i Langfjordbotn. Dalbunden i Langfjorddalen er flad og jevn; i den midtre del, hvor dalen bøier, er der myrlændt. Dalsiderne er som regel jevnt skraanende. Dalen og dalsiderne er forholdsvis frodig be- voksede med græs og birk, som dog er temmelig lavstammet med rodtykkelse indtil 2 dm. I det øvre strøg omkring Storelven er kun mos. Langfjordelven fører en anselig vandmasse. Ved udløbet er grus og sand langs bredderne. Her ligger gaarden Langfjordbotn, og lidt udenfor i fjorden de to Boksjokgaarde. I dalen munder paa nordsiden flere mindre, trange si(ledale. Den største er;Vikolasdalen, der munder ud i Langfjorddalen ca. 8 km. fra Langfjordbotn. Denne dal er græsbundet og har løvskog. Halvøen mellem Langfjord og Vestertana er i det indre en stor ødemark, for størstedelen dækket af ur. Kun hist og her langs kysterne og i dalene er der noget mos og græs. Her er store, flade vidder med stei1e, høie skrænter mod fjordene og dalene; disse ender ofte i smaa sidedale, der med engang standser op i fjeldfladen. Halvøen ender i nordøst i Digermul- f)eld, der oventil er fladt. Høiden er 482 meter. Fjeldsiden falder steilt ned mod kyster-ne. Op fra Tanafjorden og Langfjorden gaar etpar dale, Krat- dalen (Rottovagge) og Dige)”m1uldalen paa fjeldets sydside. Kratda1en er delvis græsbevokset.