Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/382

’I’ANEN I—IERRED. 369 Neselvens dal gaar op til Store Nesvatn, 231 m. O. h. Fra Vestertanas inderste østre bugt gaar en dal sydover til Ha“svøtn (Hannajavrek). Dalen har græs og ikke lidet løvskog. Længden er l4 km. Landet mellem Vestertana i nord, Tana i øst og Lebesby i vest er høit ved kysten i nord. Sydover bliver landet lavere og formerne roligere. Nær kysterne er fjeldet dækket af ur, uden nævneværdig vegetation. Denne strækning er rig paa indsjøer og rindende vand. Mange indsjøer er tem- melig store. Fra Vestertana gaar Ta-rm,[7or(len ca. ti km. og 1SmalZjorden ca. ll km. ind i landet. Halvøen mellem Tana og Smalfjorden er bjergfuld. Øst for det store Sundvatn ((Êoalbmejavrre) ligger ’I’anaj)“el(l (.4lgas- om-re), hvis top naar op til 581 m. o. h. I høiden er dette dækket af ur, i de lavere dele græs— og mosgroet. Fje1dskraa- ningerne mod Tana er steile; de andre sider mindre bratte. Fra Algasvarre er vid udsigt udover Tanafjorden, Tanadalen og øde- markerne i Finmarken. . Mellem Sundvatn og Smalfjorden ligger der en sammen- hængende ryg med en høide af ca. 25O m. med temmelig steilt affald mod Smalfjorden; langs kysten her er der en spredt be- bygning, mest gammer. Ved indløbet til Smalfjorden ligger den 5364 m. høie top Hu(åUeld (Gappera.§). Sydøst for Tarmfjordens bund ligger Tophøgda ((Êokkales), hvis høieste top, öokka1—arv-e, er kuppelformet og rager 10O m. over om- givelserne, 380 m. O. h. Tarmfjordens dalføre gaar sydover fra Tarmfjorden. Omkring Vestertanas bund er der endel smaaskog. Ved fjorden ligger endel gaarde, mest bebyggede med gammer. Omtrent 17 km. sydvest for Vesterbugten ligger det høieste fjeld i den indre del af denne strækning, nemlig Svanej)eld (Njuv(?agaissa), 498 m. Overalt i dalene og i de lavere strøg er mos. Græs vokser der ogsaa sparsomt hist og her. Søndenfor en linje mellem Vestertanas og Smalfjordens bund og østover til Tana ved Bonakas er lavere aaser og koller; mellem disse ligger der vande og større og mindre myrer. Der begynder nu kraftigere og rigere vegetation Det nøgne berg og ur er sjeldnere, og fjeldene er som regel mosgroede tiltops. Græsset vokser frodjgere, og løvskogen naar høiere op, jo længere man kommer sydover. Skoggrændsen i det sydøstre strøg er ca. 240 m. over havet. Fjelde paa den her omhandlede strækning er IZ()ZIlt)j(3l(ZPf (—S:1olo- ‘l’(lT’I’P), 287 m. høit, en isoleret, langstrakt ryg nord for Maske- 2—1 1— Finmarkens amt I11.