Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/386

TANEN I—lERRED. 3?3 Paa denne halvø ligger Raggovidden (Raggoöærro), en svagt h“eldende ryg mellem Storelven, der falder ud ved Berlevaag, og østre Risfjordelv, der løber til Kougsfjordens arm Risfjord. Vidde11 er dækket af løse stene. Den naar en høide af 474 m. Den skraaner svagt nordøstover og gaar i denne retning over i Risflordfjel(l, 454 m. Nordøst for dette ligger Lauk1Vikfleld, 385 m. Mod Kongsfjord er der smaadale og g;jel, og landet er i det hele noksaa forrevet. Vest for Storelven er fjeldene temmelig flade ovenpaa, med bratte fald mod dalene og mod kysten af Tanafjorden. Her ligger Eilies, 257 m., ved Skonsvikelvens dybe dal skilt fra Svan((fleld, 23l m. Længere syd paa halvøen, nord for Tanafjordens arm Trold- fjord, ligger Ski(ln(1fleld (Baikkaðærro), fladt og ørkenagtigt i høi- den. Det naar 437 m. o. h. Raggohalvøens fjelde falder steilt af mod Tanafjord. Ved kysten ligger Tanahorn. en fremspringende top paa den længst mod nordvest udgaaende odde ved Tanafjords munding. Hornet er 269 m. høit med steil styrtning til alle side1—, undtagen mod syd, hvor det hænger sammen med det øv- rige fjel(l. Paa Kongsfjor(ls sydøstside ligger paa Vardø herreds grændse Øer-e Rubbedalshøg(la, 429 m. høi. Den gaar mod nordøst over i Baasnæring.îfjeld, der i Baasnæ)Wingen falder steilt af mod Nord- ishavet. Længer mod sydvest paa Vardø herreds grændser ligger Ordoþeld, 504 m. Dale paa Raggohalvøen er Skons1akelvens dal mellem Svane- fjeld i vest og Eilies i øst, har længderetning sydvest til nordøst; omkring Skonsviken udvider den sig i en aaben, flad slette, hvor der ligger flere smaagaarde. Dalbunden er svagt heldende. Siderne er steile, især paa Vestsiden Denne dal gaar i sydvest over i „Vitloakelvens dal, der munder ud ved gaardene Store Molvik ved Tanafjorden. Dette dalføre gaar temmelig ret fra Store Molvik til Skonsviken og er ]5 km. langt. I dalen er endel træer og fjeldslaatter. Sto-rel-mens dal paa Raggohalvøen er ca. 22 km. lang; den gaar med nogen bugtning nordøstlig til Berlevaag. Øverst er dalen a-aben; det høieste punkt i syd ligger ca. 30O m. o. h.: eftersom dalbunden sænker sig, bliver den trangere, og dalsiderne temmelig steile og høie. Ca. 4 km. fra Berlevaag er bunden omtrent horisontal, og dalen bliver mere og mere aaben. Udenfor dalens munding ned mod kysten er en større slette.