Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/400

‘rANEN HERHE1). 387 189o. 1900. Faar . . . 2872 l727 Gjeter . . . 60 40 Svin . . . 8 9 Rensdyr . . 590 215 Høne ....... 118 75 Den dyrkede jord i Tanen herred ligger i dalstrøgene og en- kelte steder langs kysten. Foderet avles næsten udelukkende paa naturlig eng, samt paa skog og udslaatter. Ved kysterne, hvor fiskeriet er hovedbedriften, holdes endel kreaturer, der giver et ikke uvæsentligt tilskud til underholdet. Paa de delvis ryddede marker nærmest bostederne spredes kreaturgjødselen eller affaId af fiskerierne, og dermed er vaar- arbeidet færdig-t. Naar græsset begynder at spire, slippes de ofte sultefodrede kreaturer ud og gaar saa paa hjemmemarken, hvor de afgnaver de første skud, til havnegangene kan give dyrene næring. Græsvæksten paa indmarken lider ved beitningen, og avl af vinterfoder bliver 1;inge. Under gunstige veirforhold kan den daarligst behandlede jord, især lidt længere inde i landet, give en god avling. Men er der lidet græs og høindhøstningen mindre god, staar uaaret for døren, og det gaar først og fremst ud over k1—et turerne. Sultefodring hører ikke til sjeldenhederne. Ofte sulter dyr ihjel. Værst er stellet blandt finnerne. Paa de større gaarde ved Tana og enkelte andre steder er der bedre stel. Nogen fremgang i jordbrug og stel spores i den senere tid. Engmarken beskyttes mere mod beitning om vaaren, gjødes kraf- tigere, idet fiskeaffald omhyggeligere samles, og markerne er flere steder blevne afgrøftede. Tildels kjøres eller trækkes taug til gjødsel op paa jord- flekken ved de ved sjøen liggende fiskerhytter. I den senere tid har man begyndt at brænde tareaske. Jordbruget staar i det hele meget lavt. Oftest har man kun hugget ned skogen, ofte staar noget af stubben igjen, og denne rydning er igjen indskrænket til mindre dele af eiendommene. Den af nedbør udvaskede gjødsel kjøres dels ud om vaa- ren, dels ligger den i aarevis ubenyttet Der er dog undtagelser, saaledes de norske beboere i Samllien samt flere af folkene ved Langnes og ovenfor. Jordbruget paaagtes lidet i forhold til de gunstige betingel- ser, og med den nuværende brugsmaade formaar jordbruget ikke at lønne sig. Den lette adgang til fortjeneste ved de nærlig- gende fiskevær trækker arbeidskraften bort fra jordbruget.