Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/401

38ö FlNMAHKENS AMT. Hvis den tid, der bliver tilovers, efterat vaarfisket er til- endebragt, blev anvendt paa jordbrug-et, saa vilde dette her give et vakkert udbytte. Der medgaar arbeide og tid, før man ser resultat af jord- bruget, medens fiskeriet leverer penge samme dag, arbeidet er ndført. Heri ligger fristelsen til at opgive det sikrere, men mere besværlige jordbrug for det lettere, men usikrere fiskeri. Hele vaartiden, da de rigeste fiskerier foregaar ved kysten, kan opsidderne i Tanen uden hinder for sit jordbrug drive fisket. Naar vaarfisket er slut, kommer i regelen den tid, da arbeidet med jorden bør begynde. Ved siden heraf kan laksefisket i Tana godt drives og give et ikke ringe bidrag til beboernes underhold. Vistnok er jorden i Tanadalen mest tør og skarp og kræver megen gjødsel, men den er let at bearbeide og giver et kraf- tigt foder. HaVnegangene er paa de fleste steder tilstrækkelige. Dette distrikt kan fede en større befolkning end den, der nu findes Havnegangene i den søndre del af herredet og i mange dale er gode og mer end tilstrækkelige “for behovet. I de ytre dele er de magre og daar1ige. Kjørene har ofte lang vei til beitet, ikke sjelden ind- til I mil. Udslaatter er der saaledes omkring i dalførerne, iTanadalen, langs Rappelven, Renokselven, Bugtelvens dalføre, Julelvdalen med bidale, Hanadalen, Goudagalddo og flere steder; i Gednje- elvens dalføre er der paa de 3 nederste kilometer en smule slaatteland. I dalførerne paa Raggohalvøen er smaa udslaatter, hvor der avles nogle faa vog hø. Udslaatterne paa Nordkyn- halvøen er smaa og tarvelige. I Langfjorddalen og om bunden af Vestertana og i de der- fra opgaaende dale er gode udslaatter. Ved Smalfjorden og paa myrerne søndenfor slaaes ligeledes endel hø. Udslaatterne ligger overalt uden indhegning. De bedste og største fjeldslaatter forekommer i Luftjok og Hanadalføret, Langfjorddalen, Vestertana og mange andre steder. Høet oplægges ofte i de saakaldte «krakerÞ:—. Paa nogle i marken nedrammede pæle lægges i ca. 2 meters høide fra marken et gulv Paa dette anbringes høet i presset tilstand. Naar alt hø er lagt i «kraken“P—, dækkes med næver over. I ndslaatterne hesjes høet og forbliver paa hesjen, til det kan kjøres hjem paa vinterveie Kvæget er baade stedegent og bIandet, det stedegne er de