Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/42

. VARDØ BY. 3l naar han kom udsultet fra fjeldreisen; han kunde da af det medbragte frosne kjød a11rette nogle maaltider. Røgen fra hytten røbede, at posten var kommen, og den hentedes over Bussesund. Brændselet bestod væsentlig af torv, og forat den matte røg skulde kunne sees tversover sundet, maatte veiret være gunstigt. I daarligt veir kunde sundet ikke befares. Naar postflnnen havde ventet nogle døgn, tvang nøden ham til at reise videre til Vadsø med posten. Fellman-, som var paa Vardø i 1819, skriver: Solen var synlig hele natten mellem l2te og l8de mai. Der var dans med soupé paa fæstningen næste søndags kvæld. Omtrent kl. 11 om kvælden røg der op et uveir med stær- keste snefald. Aldrig har jeg seet forfærdeligere veir, aldrig større snefald. En voldsom storm østfra førte saa meget sne, at den inden kort bedækkede marken, og paa mindre end en time var fæstningsmuren begravet. Kl. 2 vilde selskabet bryde op, men ingen slap ud af fæst- ningsportene, som var aldeles overføget, og 16 mand blev udkom- manderet for at aabne vei, hvilket alligevel ikke nyttede før henimod kl. 4. * Pastor Stoeh;fleth ytrer i sin dagbog blandt andet: «0fte er havtaagen i en vis henseende ubehageligere end stormen, da hav- taagen saa ofte om sommeren tilintetgjør haabet og forventningen om en varm, klar og behagelig solskinsdag. Langt ude i havet sees da en tynd og mørk rand ved horisonten; den bliver større og større, og inden man ved deraf. er solen formørket og alt indhylleti en kold taage.» . Byens .fortid. Vardø er et meget gammelt fiskevær, og efter en islandsk annal reiste i 1307 erkebiskop Jørund til Vardø (Vargeyjar) for at indvie en kirke. Sandsynligvis var der alle- rede dengang et lidet militært anlæg eller blokhus; thi Magnus Erikssøn overdrager i l34O til erkebispen forbedringen eller re- parationen af Tønsberghus og V arge (umbÖt Tunsbergshus og Vargh- æya). Det er da sandsynligt, at en befæstning er anlagt paa Vardø allerede i Haakon V Magnussøns tid omkring l307. Bergen har vistnok stadig havt militær besætning; dog kjen- des ingen befalingsmand førend i kong Hans’s tid (;Didrik Pining 149O, Nils Henrikssøn 1505). Et billede af øen med fæstning og kirke fra l594 findes i Voyagie ofte Schipvaert van Jan Huy- ghen van Linschoten etc., gedruckt l60l. Denne omkring 1?307 anlagte befæstning paa Vargøen har maaske havt den hensigt at yde modstand mod de indtrængende og herjende russere. i