Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/426

TANEN I—II—2RREl). 4l3 Fra Berlevaag fører sti østover forbi Ræveneset til Kjølneset og videre sydover nær kysten forbi Laukvik til flskerboderne ved Maalneset. Lidt øst for “Ið(8l“’8Tl88t3t tager fra foregaaende sti en sti syd- øst om Rævenestoppen over Vargvikelven, nordskraaningen af Lankvikfjeld, nedigjennem dalen ved Sandfjordbug-ten og til denne, hvor den atter støder paa stien fra Berlevaag. Fra Berlevaag gaar sti sydover gjennem Laukvikelvdalen paa elvens vestside, ca. 6OO meter nordom varden paa Risfjordfjeld, over Økseelven til Nordre Risfjord gaard, og herfra fører stien videre forbi Østre Risfjord gaard til Veineshalsen. Paa Vestsiden af Tanafjorden findes omtrent ikke stier. Enslags sti følger telegraflinjerne. la-Ifald kan man komme frem nogenlunde langsme(1 disse Skal man fra Vestertana til I1angZjorden, tager man op i nærheden af R—asmuselven og følger dennes dalføre nordover og kan saa tage nedover langs Bokselven eller til Haansviken. Fra Langfjordbotn kommer man let over til Laksefjorden langs nordsiden af Langfjordelven, og fra telegrafstuen i Lang- fjorddalen kan man følge telegraflinjen til Lebesby. Over I—[opseidef fører etpar stier mellem Hopsfjor(l og Eids- fjord. Fra Hopsei(Iet fører sti østover langs nordre bred af Hops- fjorden, forbi gaarden Langnes, Guttormelven, Kobbevik, Værnes til Iversfjord. Fra Hopseidet kan telegraflinjen følges til Mehavn. Vinterveie. Fra Bonakas ved Tana fører vintervei over Raatmyr-en (G—uo(—Ca;jæggej, 1S‘imlevata (iSuoppajav-rre) til Gammebugten ved Smalfjord. Naar sneen ei er for dyb, kan den befares med hest og okser. Fra Sm1a(Z7or(l fører vintervei til V11sfertana. Vintervei opmærkes hver vinter paa Tana til Karas;jok. Færd- selen er da her ganske livlig. Den foregaar for en stor del med ren, men ogsaa med hest. Ifølge Skatteligningen for 1904 udgjorde den samlede ind- tægt i Tanen herred 365 840 kr., formuen 648 5O0 kr. Samlet herredsskat for 1904 var 3O 722 kr., fordelt paa 679 skatydere. Tanen herred var i 190l delt i 23 skolekredse, med 439 un(lervisningsberettigede børn, 7 lærere, 2 lærerinder.