Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/433

420 P1NMAH1(1—:Ns A51’l’. ca. llO km. lang kystlinje, langs hvilken Næsseby herreds bebygning ligger. g Ingen sidefjorde gaar fra Varangerfjorden ind i herredet. Varangerfjorden og dens indre forgreninger Mæsk[jorden og Karl- bofn er omtalte tidligere (bind I, pag. 247). Mæskfjorden er i en afstand af 3 km. fra bunden tilfrosset hver vinter og ikke sjelden ogsaa længere udover. I fjordbunden gaar isen som regel ikke op føri slutningen af mai. Ha-vne i herredet er: ’ Morten-Snes handelssted har havn for mindre fartøier saavel ved gaarden som i en liden bugt nærmere under fjeldet. “ Større skibe maa ankre længere ude ved skjæret, hvor der er l0 a l2 favne vand; nærmere mod land inde i bugten er dybden kun 3 favne med lerbund. Alle sydlige vinde sætter her svær sjø ind paa landet. Øst for Næsseby kirke er en liden, for sydlig vind aaben bugt, hvor man finder ankerplads paa 3 favne vand med ler- bund. Mellem Næsseby og Mæskfjordstrømmen gaar en bugt ind, som er meget grund og opfyldt med sten. “ Ved Mæskfjordens nordlige bred ligger handelsstedet NybOrg eller Rovveýokka, der frembyder en god sommerhavn; om vinteren er fjorden islagt lige til strømmen Havnen findes k1os ved lan- det, imellem dette og et ved flodtid oversvømmet skjær, Aames- gr2mden, fra hvilken en slaggrund strækker sig vestover. Enden af grunden er mærket med stage med kost. Man ankrer paa 3—4 favne vand, blød lerbund. Inderst i Varangerfjorden er der ankerplads ved Kualnes, der er et betydeligt og rigt fiskested ved Karlbotn. Man ankrer lige ud for gaardene huse paa 3 favne vand. Paa den anden side af neset er bugten Veinesbotn, som har en liden, men ud- mærket god havn, straks vest for Nyelv, i læ af odden. Her er 1O—12 favne vand og Sandbund. . Herfra findes langs sydkysten ingen havne, før man kom- mer ind i Sydvaranger ved Bugø, fra hvilket sted Varangerfjor- dens begyndelse i almindelighed regnes. Baade nord— og sydkyst mangler skjærgaard. Jordsmonnet i herredet er taalelig godt. Det er dels en rød aur med muld, tildels; som iVesterelvdalen, fin sand, des- uden n1yr. Selv tørre aar taaler jorden godt. Underlaget er mest ler med et tyndere eller tykkere lag af 1nyrmuld over. Ogsaa i de egentlige myrer er der som regel ikke langt ned til leren. Mulden er ofte myragtig.