Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/438

NÆSSEBY I—IERRED. 425 Den Staten tilhørende jord i Næsseby, der sandsynligvis vil blive begjæret udmaalt, ligger efter dette hovedsageligst paa strækningen mellem Hammernes og Abelsborg og har en ud- strækning af ca. 4.2O km.9 Efter gjennemsnitsstørrelsen af de nu opdyrkede jordeiendomme i Næsseby vil dette give plads for en forholdsvis talrig befolkning. Det her omhandlede strøg er saagodtsom skogbart. Udenfor Giåkanamjokka er marken hovedsageligst bevokset med lyng og jordris; indenfor smaakrat af vidje og birk. Længere inde paa vidden bag høidedraget findes flere store og gode dalstrøg, især ved den indre del af Mæskfjorden, og i disse er god jord med betingelser for dyrkning. Her er ikke medtaget nogen af disse strækninger, da der vistnok ikke paa længe vil blive spørgsmaal om bebygge1se. Jordeiendomme11e i Næsseby er nu delte i en masse smaa- lapper spredt omkring, ofte langt fra vedkommende eiers bo- plads. Herved fremkommer den besynderlighed, at en familie flytter et par gange om aaret regelmæssig mellem de steder, hvor der er jord, der tilhører den; der er altsaa flere bopladse, hvad der selvfølgelig er uheldigt i mange henseender. Skog. I herredet er der birkeskog, i dalførerne og i den indre del af herredet vokser den helt ned til sjøen. Vedhugsten har taget stærkt paa skogen, saa gammel skog snart ikke findes mere nærmere bygden end ca. 1O kin., men ungskogen vokser godt, saa at dersom den fik fred, er der neppe frygt for afskogning. Rogn vokser sparsomt her og der, men opnaar aldrig nogen størrelse. Asp forekommer kun som buske. Ener er der overalt, men k1m krybende og smaa. Ligesaa findes vidje i flere arter, hvoraf en enkelt i Suki har adskillig størrelse Or findes kun paa faa steder og kun ganske smaa. Gran og furu findes ikke, kun et par skud af furu er fundet, hvoraf det ene i Suki og det andet ovenfor Karlbotn. I de høiere dalstrøg og dalsider, samt ved myrstrækningerne er skogen forkrøblet. e Birkeskog og løvkratskog er der syd for de nederste skraa- ninger af Jakobsvidden, syd for Sørfjeldet og Duoddarcevilas, Hornnasen og Kindfjeldet og vest for Bratfjeld samt vest og sydvest for Mæskfjord og Ka-rlbotn indtil Ræppenelvens dalføre. Herfra og østover er det skogbart, undtagen i den midtre del af Nyelvens dalføre. De skogbevoksede steder inddeles i lange, smale strimler, hvoraf hveranden afskoges næsten fuldstændig, og hveranden