Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/448

N.—1;sSEBY HP:1mE1). 435 Af den øvrige norske befolkning taltes i familierne saavel norsk som finsk eller kvænsk af 5 individer. I Næsseby og Polmak herreder var befolkningen saaledes for- delt efter nationaliteter: 1965. 1avs. 1890. 19oo. Nordmænd . . . 123 249 15l l69 Finner . 885 784 l23() l262 Kvæ11er . 72 85 59 8l Blandet . . 95 173 — —-— Tilsammen l175 1291 ]44O l512 Af finnerne var fjeldfinner: 1s66. 1sva. 1890. 1900. 88 72 142 124 I Næsseby herred er den største del af befolkningen finsk. Finsk er hjemmets talesprog Finnerne her har desuden paavirket en større del af kvænerne, der kan betragtes som forfinskede. Præstegjeldets faa nordmænd er oprindelig for det meste indflyttede fra Gudbrandsdalen og taler det norske sprog. De udgjør imidlertid et lidet antal blandt den finske befolkning, og de bor især i en grænd for sig. For ca. 25 aar siden var der jevn velstand over hele sognet. Nu er det paa grund af mange aars feilslaaet fiske gaaet adskillig tilbage med velstanden. Finnernes drag-t“i Næsseby er for mændene kufter, hvide, graa eller blaa, for kvinderne sorte, grønne eller flerfa“rvede. Mere velstaaende mænds koner og døtre har som oftest sorte klædes- kufter, der i de senere aar er forlænget, saa de ikke adskiller sig synderlig fra et skjørt. Omkring kuften bruger begge kjøn bælte, mændene oftest af læder, kvinderne af baandvævet tøi. De tidligere brugte kostbare sølvbælter forsvinder mere og mere. Paa kuftens skuldre indsyes rødt og gult klæde, tid- ligere i brede strimler, men nu kun i ganske smale striber. Begge kjøn bruger benklæder af vadmel eller klæde i sort eller blaat, mændene ogsaa i hvidt. Om vinteren bruger begge kjøn renskindspæske. Oldfund. Ved Hammerues(+lvPnS udløb er fundet et stykke af en pilespids af hvid kvarts. En 24 cm. lang spydspids af jern er fundet i l876 ved vei- arbeide ovenfor Bunes i Næsseby herred ca. 5OO alen fra fjorden og i 40 fods høide over havet lige under grønsværet.