Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/47

36 I—’lNMARKENS AMT. viantforva1ter, som tillige er foged over Finmarken, en arkelie- mester, en feldtskjærer, 45 mand infanteri af de bergenske og trondhjemske kompanier med.sine underofficerer og en premier- løitnant samt 6 artillerister og en stykjunker samt en vagt- mester. Her skal aarlig holdes mønstring for amtmanden i thingtiden. Den første odde paa den vestre side imod syd kaldes Steilnes, og udenfor der ligger nogle blinde skjær, som brydes over i stor flod og storm. Derfra et lidet stykke i vest er Jagt- viken, hvor indbyggerne fordum har opsat sine jagter og store baade. I samme vik findes madiker til mading for sand- flynder. Lige ud for Jagtviken er en god skibshavn, dog aaben rhed i det hele sund imellem øen og fastlandet, som kaldes Bussesund. Et lidet stykke vestenfor Jagtviken er Engels“uiken, hvor man kan tage ballast for skibe. Imellem begge disse viker ligger paa landet en stor sten, kaldet Badskjærstenen. Noget vestenfor Engelsviken ligger en klippe, kaldet (1 Gamle slottet», og der siges, at i de ældste tider skulde der have været en fæstning, hvoraf klippen skulde have sit navn. Lidt derfra i vest er en vik eller keile, kaldet Nyboerkeile, hvor nordfarerne pleier at ro. Derfra et lidet stykke ligger Skag- keilen; derved ligger et fladt bjerg, kaldet Skaghellen; derefter kommer Skagodden, som ligger fra Steilnes inordnordvest. Paa landet her er fast ingen herlighed uden brændetorv og nogle faa multebær.» Pater Hell, som iagttog Venus’s gang forbi solen, opholdt sig paa Vardø næsten et helt aar, 1768—-69 (bind I, pag. l4); han havde sit observatorium omtrent midt paa eidet; bagenfor dette, ved Nordre Vaag, havde han ladet opmure to massive støtter, forat man engang kunde maale havets aarlige aftagen. Disse mærker er forsv1mdne. Beskrivelse er forhaanden, efter Hells forlangende indført i Vardø kalds minist“erialbog. Det var vistnok smaat stel paa Vardø i pater Hells tid. I hans dagbog heder det, at kirurgen paa Vardøhus kunde ikke engang barbere. Pater Hel1 beretter, at om vinteren 1768—69 blev det be- stemt hos kommandanten, at alle formuende paa øen skulde om vinteren ugentlig holde et bal i kommandantens bolig, og til det skulde hver deltager ugentlig betale l2 styver. Da pater Hell den 20de Oktober 1768 besaa tøihuset paa Vardøhus, var der 400 gamle flintebøsser. Krudt havde man i overflod. I 1770—aarene angives der at være paa Vardøhus 28 kanoner, l2O geværer, et vel forsynet krudtmagasin, munderingskammer