NORDVARANGEH HEnnE1). 459 lige og trækfulde; gammerne derimod er tætte og varme, men atmosfæren inde er ofte rædselsfuld. Finnerne har ofte mere eller mindre primitive jordgammer; nogle er indvendig panelede, andre er kun opstøttede med ribber af birketræ. Bebyggede steder fra Skallelven syd— og vestover er Falke- lðeilen, Skallnes“, Krampenes, Store Ekkerø, SOlnes, Golnes, Store og Lille Saltijernet, Hevik, Kiby, Andersby, Makkenes, Paddeby, Karjel og Jakobselven. Inde mod Jakobselv paa Finneset stod i gammel tid en saa- kaldt kongegamme, hvor finnerne hvert aar i august ydede tiende og rettighed til den geistlige og verdslige øvrighed. Om fiskeværene i Varanger skriver foged Nils Knag i l694: I Vadsø thingsted er fiskeværene Skallnes, Store Ekkerø Ska-tøret med Vadsø, Andersby, Sandskjær, Karrihield, Finnenes og Bugø. Andre fiskevær er ikke i Va.ranger. Foged Nils Knag oplyser: Finnerne skatter, som de fra alders tid har været vante efter deres gamle frihedsbreve af Kronborg den 22de april l6l7 og af Fredriksborg den 13de juni 1648, en fuldskatmand l2O tal-fiske, som beregnes for 3 voger. Af fiskerbaadene, som ro fiske fra Lille Ekkerø, Falkekjeilen, Nyhavn i Nordvaranger herred og fra Kvalnes, Langbunes, Kram- vik i Vardø herred er den største del udrustede fra og hjemme- hørende i Vadsø, deriblandt mange kvæner. Det samme er ogsaa men for en mindre del, tilfældet med Indre og Ytre Kiberg. Under loddefisket hænger fiskerne i regelen selv sin fisk medens leveren sælges i raa tilstand. Under sei— eller sommer- fisket sælges baade fisken og leveren, den sidste til kjøbmændene og den første dels til disse og dels til russerne. Torskefiskeriet drives lige under land og efter sæt, afmærkede efter smaa paa land opsatte mærker. Seifisket foregaar paa en fra Ve til Vi mil ud for byen beliggende grunde. Fra Skallelven og sydover til Skallneset, Nyhavn og Falkekjeilen, er befolkningen kvæner. Paa Ekkerø er der poststation og dampskibsanløbssted. Fogden Nils Knag fortæller i 1694 om dette sted: Ved Store Ekkerø er skibshavn, og oppe i marken er birke- skog og andet brænde, som kaldes vie. Straks derved er ren- vogterne, hvis telte sees fra Ekl(erø, og har opsidderne i Ekkerø en del ren. Herfra roes under loddeiisket, sommer-fisket samt under høstfisket. Keilhau omtaler, at den lodrette fjeldvæg i øst paa Store Ekkerø er tilholdssted for en mængde sjøfugle, og at deres eg er J D
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/472
Denne siden er ikke korrekturlest