Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/48

VAHnø BY. 37 og forraadsmagasin, kugler og bly i mængde, træmaterialer og brændeved for 2 vintre. I det 18de aarhundrede forfaldt Vardø som de andre han- delssteder i Finmarken, dog var stedet under den octroierede handel en af Østfinmarkens fire handelspladse; til dette handels- distrikt var henlagt nordkysten af Østfinmarkens store østlige halvø, Varangerhalvøen eller strækningen langs sjøen mellem Tana og Skallelven. Stedet fik ligesom Hammerfest ved forordning af 5te sep- tember l787 kjøbstadsrettigheder og alle de begunstigelser, som forordningen af l7de juli 1789 tilstod de finmarkske kjøbstæder. Jurisdiktionen blev ved forordning af 17de juli 1789 § 27 (kfr. Canc. prom. af lOde juli l790 og 17de marts 1792) over- ladt garnisonsauditøren paa Vardøhus; men da der ingen auditør var, udøvedes jurisdiktionen af sorenskriveren. Ved amtmand Somme‘1îfeldts opmaalingsbrev af l788 udsaaes et sted ved «Valen» som det bekvemmeste sted til toldkontrolleringshus. Valens bredde tvers over fra flodmaal til flodmaal var efter opmaaling 8O alen. Paa Valen laa dengang den kongelige handel, proviantfor- valterens hus og Vardø Præstegaard Paa den opmaalte stræk- ning, holdende 375 alen langs Søndre Vaags østre strand, boede foruden lensmanden 15 bondefamilier i nordmandsgammer uden at eie nogen grund; thi grunden over det hele Vardø tilhørte Hans majestæt. I)en bemeldte strækning, 375 alen lang, var i bredde fra sjøen opefter i øst 225 alen, alt bekvemt til grund at bygge paa. Skibshavnen kunde ikke kaldes en god havn og aldeles ikke vinterhavn, saasom den var ganske aaben, og i sundet gik en særdeles stærk strøm. Men da Vardø netop laa i strøget for den arkangelske skibsfart samt de øvrige russeres fart paa Hvidehavet, og da den var særdeles bekvem for fartøier-ne til der at gjøre angivelse, saa maatte dog Vardø agtes for det bekvemmeste sted i Østfinmarken, hvor en kjøbstad eller et oplagssted kunde an- lægges For de faa fartøier, som maatte søge vinterhavn i Østfln- marken, fandtes en god havn i Syltevikfjord og især i Baasfjord saavelsom i Vadsø havn. I Bussesundet, hvor der var ankerplads for skibene, var ingen god havn for baadene eller landgang, af hvilken grund den kongelige handel ikke var anlagt der. Den beleiligste og bekvemmeste plads for den Vardø kjøb- stad, som skulde oprettes, vilde efter amtmanden blive paa de opmaalte steder omkring Vardøs Søndre Vaag. I 1790 blev garnisonen paa Vardøhus sat ned til 2O gemene.