Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/486

SYDVARANGER HI—)RHEl). —l-?“3 en kort strækning Gravejbssen; danner saa atter et svært vand, I“’aggetemvatn, saa atter paa en kort strækning et par fosser, dan- ner saa HaseUemet, saa følger en foss, Kobbefossen, saa atter en stor indsjø, Hos-S—ojavre. Saa blir den paa en længere strækning smalere, danner Skog-fossen og Melke.fossen, udvider sig til den store indsjø (?oalbmejavr-P—e eller Øvre Klostervat)1, kniber sig sam- men til Bjørnsun(let. udvider sig til Bjerm)atn, danner Holmfossen, udvider sig atter til Nedre Klostemafn med 2VæverskrukbugtenW; der- efter følger Harefossen, saa en udvidelse, som kaldes Fossevafn, hvorpaa følger ‘Skoltejbssen. Elven gaar nu helt ind paa russisk territorium, idet strækningen ved Boris Gleb paa elvens vestside er russisk; derpaa gaar den et stykke fra mundingen helt ind paa norsk territorium og falder ved Elvenes i Bøkfjordens bund. Fra Elvenes op imod Boris Glebs kirke er farbart med baade, undertiden ogsaa med lidt større fartøier. ɔ Pasvikelvens omgivelser er delvis bebygget opover til Coalbme- javrre. Strækningen mellem Bøkfjord og Jarfjorden med Karpelvens dalføre samt den russiske grændse ind- befatter halvøen mellem Bøkfjord og Jarfjorden og den sydlige del mellem Karpelv og den russiske grændse. Paa halvøen mellem Bøkfjord og Jarfjord ligger Holmengraa- “Zjeldef med høieste top 404 m., omtrent midt paa odden; Øren- foppen, syd for Holmengraafjeldet, er trigonometrisk punkt, 4—M m. Andre toppe er Ejelds:jøberget, 396 m., og Lassosjøberget. Torvejjeldet har mod øst Jarfjorden og mod vest Store Ropelv- vatn. Dets høieste punkt er 275 m. o. h.; paa den søndre side ligger IOernesfleld, 243 m., og Hagajjeld. V Vest for Store Ropelvvatn ligger Svartakselflel(let med høieste top Høgberget, 22O m. over havet. Den søndre del af strækningen mellem Bøkfjord og Jarfjord med Karpelvens dal sænker sig fra den russiske grændse nord- og østover-; her er noksaa lruperet, og flere mindre dale gaar op fra Kar-pelvens (lalføre. Toppe her er Storslaa(fjeld og .4bbor“va-2fjeldene, 328 m. (paa grændsen mod Rusland). Fjeldstrækningerne fra Storslaatfjeld eller Stuergaloaivve, over hvis mange, temmelig høie toppe linjen gaar fra Pasvikelv til Jakobselv, er gjennemskaaret af en mængde dybe skar med skog- bevoksede sider. Karpelvens dalføre gaar fra den russiske grændse i syd med nordnordvestlig retning til Jarfjordens bund. Det er bevokset med løvskog og har “i den nederste del nogle gaarde. Fra bun- den af Jarfjord gaar et dalføre vestover til Bøkfjordens bund ved EIvenes; det er skogbevokset og delvis bebygget