Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/489

476 F1NMARKENs AMT. Glindsende kulholdige skifere med kis er iagttaget af T. Dahll ovenfor Skogfossen, og han omtaler ved Øvre Klostervatn fattig jernerts, omgivet af grønne skifere og kvartsit i steile lag Dette er vistnok en del af den fattige jernmalm, hvorpaa der i de senere aar har fundet sted saa mange skjærpninger. I et skar ved Soldaterbugten er en gangformet rød gi-anit uden glimmer. Denne ganggranit optræder flere steder omkring Bøkfjorden, saaledes ved Rødberg, Renø, Kongsbugt og paa Kjelmesø samt paa kysten under Salam (o: Skogerøen), videre paa østsiden af Holmengraafjeld og paa begge bredder af Ja1—fjords ytre del. Paa det sidste sted gjennemsættes denne ganggranit af mørke trapgange. Paa Frantspernjarg paa Kjelmesøen gjennemskjæres en trapgang af 4 a 5 flusspatførende gange, l-7 dm. mægtige. Gangene indeholdt kvarts i krystaller, kalkspat, blaa og rød flusspat, tildels i lidt kobberkis. Naar Skibshavn i Jarfjord er endel mørke, smaakornede gange, maaske af en forandret diabas. Landet paa Var-ange1—fjordens sydside har dale og fjorde og er delt i mange smaafjelde med tilrundet over-flade; alle fjelde naar i samme egn nogenlunde op til samme høide Det er ved kysten et landskab med de fjorde og de former, som er saa almindelig ved den norske kyst, der hvor gneisen og de Samme ledsagende bergarter ra-ader. g Meget af landet er dækket af glacialgrus og myr, saa at fast fjeld ikke er at iagttage over større strækninger. Langs Pasvikelven er landet ved bredderne meget dækket af glacialgrus Grusrygge strækker sig i det hele langs elveløbet, saaledes ved Botsjavrre og derfra opover mod Enare. I den øvre del af elven, nær Enare, er auren i det hele grovere end læn- gere nede. Sanden i elven indeholder megen granat, hidrørende fra granatførende bergarter i egnen, synlig ved den røde farve, hvor strøm og bølgeslag har virket paa gruset. I Pasvikelven forekommer diamanter i elvens granatførende sa-nd, men de er meget smaa; selv diamanter paa Vi mm. er sjeldne; de fleste diamanter er som støvkorn. Diamanteme er undersøgt af den franske mineralog Fougué, som fandt dem i en sandprøve, der var bragt ham af Rabot. Paa de temmelig nøgne fjeldhøider ved Kirkenes kirke er der skuringsmærker mod 11ord, og her ligger der mange vandre- blokke, tildels mandshøie. Enkelte er rokkestene, som ligger ustøt og kan rugges trods sin størrelse. Ogsaa paa høiden i vest for Skibshavn er mange vandreblokke. De bestaar af grund- fjeldsbergarter; en blok af et lidet tydeligt konglomerat er iagt- taget paa stranden omtrent 2 km. i syd for Valen ved Jarfjord.