Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/504

SYDVARANGER HERREl). 49I Salg af statsjord tidligere var forbudt, ca. 13.08 km.’ jord, der egner sig for dyrkning, fordelt paa følgende maade: I Jakobselvens dalføre ........... 1.00 km.9 Strøget mellem Jarfjord og Elvenes ...... l.36 » Strøget mellem bunden af Bøkfjord og Langfjord-— Elvenes-Sandnes ........... O.22:—§ Strøget mellem Langfjordvatn og Svanvik .... 1.9:3 » Strøget ved Pasvikvasdraget ......... 8.57 » Pasvikelvens omgivelser har skog i dalbunden og paa fjeld- siderne store græsmyrer, adskilligt vildt i skogene og fisk i van- dene.y En jorddyrkning, som skulde nære en større befolkning, vil støde paa Vanskeligheden De store, flade myrer lader sig ikke opdyrke uden betydelige omkostninger.‘ Skogen ser fro- dig ud, men væksterligheden“ er ikke stor og tilvæksten ringe. Skogen, vildt og fisk kan vel nære en faatallig befolkning. Vanskelighederne betinges af den lange afstand fra havet, af de mange vanskelige stryk i elven og i det hele af den besværlige kommunikation; hertil kommer den langvarige og strenge vinter, og myggesværmene plager folk og fæ om sommeren. Egentlige nomadiserende finner har ikke Sydvaranger. De, som er der om vinteren, hører til og skatter til Polmak og Næsseby Alle Sydvarangers finner er fastboende sjøfinner. For finnerne, saavel som for de to andre nationer, er fiskeri og jordbrug den vigtigste næringsvei. Tamren holdes saavel af nordmænd og kvæner som af finner og er uundværlige-, dels som trækdyr, dels som slagtedyr. De fleste slagteren kjøbes hos enarefinnerne, de russiske skoltefinner og de norske flytflnner (Ïvarangerfinnerne), der tilbringer vinteren i Sydvaranger. Store masser renkjød eksporteres, især i de senere aar, saa prisen paa renkjød er steget meget betydelig. Prisen paa rens- dyrkjød i Sydvaranger angives til kr. 0.45 pr. kg. En kjøreren kan være værd 5O—-6O kr., naar den er 5—6 aar gammel, men en almindelig okseren 23—26 kr. og en simle eller en ungren paa 3 aar 15—18 kr. De finner, som om sommeren er i Nordvaranger, Vardø og Næsseby herreder, kommer gjennem Varangergjærdet i Oktober maaned. De hører hjemme i Næsseby, og kommer saa ind i Næsseby og Polmak herreder, sætter over Neiden og Munkfjorden til Sydvaranger. Saa— beiter de her helt op til Pasvikelvens øverste del. De leier ogsaa beite hos russer11e; der er betalt indtil l0O kr. for 8 dage.