Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/505

492 F1NMARkENS AMT. Ren holdes, som nævnt, ogsaa af den fastboende befolkning som et nødvendigt trækdyr om vinteren. Om sommeren gaar disse ren sædvanligvis frie, dels omkring Grændse-Jakobselv og paa Pasvikfjeldene, ca. 5OO ren, dels paa Skogerøen, ca. 400 ren, og dels paa Holmengraafjeldene mellem Bøkfjord og Jarfjord, ca. 200. Ialt kan der være 12—-140O ren, som eies af de fast- boende, enkelte eier op til 4O—50 ren. Mange af disse ren vogtes af fjeldfinner og skolteiinner. De holdes kun som trækdyr og slagtedyr og melkes ikke. Finnerne i Sydvaranger klager over utilstrækkeligheden af vinterbeitesmarkerne for ren. Paa den tid, da der for fjeldfiunerne ingen rigsgrændse var, og da ingen love og paabud indskrænkede deres ret til at søge beite for sine dyr, hvor de kunde finde det, søgte norske fjeld- flnner ofte over paa russisk territorium, ligesom de russiske paa norsk, og i større og mindre flokke laa de om sommeren spredte over de store i Nordishavet udskydende fjeldnes, Pasviknes mellem Jakobselv og Jarfjord og Holmengraanes mellem Jarfjord og Bek- fjord. De forskjellige familier har rimeligvis tildels vogt-et sine dyr i fællesskab, især naar de vaar og høst var paa vandring, og særdeles store maa de samlede rensdyrflokke have været, at dømme efter de store indhegninger eller rengjærder, man endnu finder levninger af paa de høie sandterrasser paa den russiske side af elven. “ Skog. I Sydvaranger er birk og furu skogdannende træer. Foruden furu og birk vokser or, selje, asp, lidt rogn og heg. Vildribsen staar undertiden som en hel underskog paa de lave nes, ogsaa solbær vokser vildt. Foruden multer paa alle myrer er her blaabær og tyttel)ær, og aakerhær (rubus ar(rtiCus) har her sit rette hjemland Som en sjeldenhed vokser der gran i Sydvaranger. Den er funden paa 4 forskjellige steder mellem 69Ò 18‘ til 690 30’ 11ord- lig bredde og 430 38‘ til 47Ó 51‘ østlig længde. Den gran, som vokser paa 690 30‘ nordlig bredde, er sand- synligvis den nordligst voksende gran paa jorden. ’Érods beliggenhed saa høit mod nord findes ved Mellesmo nær Coalbnî1ejavrre en samling af omtrent 5O grantræer af tem- melig anseelig høide midt inde i furuskogen. Stedet ligger under omtrent 69“ 20‘ n. b. Sydvaranger herred er det skogrigeste herred i Finmarken, men meget af skogen ligger saaledes til, at den ikke kan udnyttes. I mundingen af de 3 dybe fjorde, Jarfjord, Bøkfjord og