D .
- »O4 I—’INMAHKENS Amt
50—aarene og ryddede og dyrkede gaarden S—man-rak ved Öoalbme- javrre; han døde paa fiskeværet Smaastrømmene i Sydvaranger i 188O; han var bygdens første ordfører. En kvinde, Pet*ronelle Tollejsdatter, fra Storelvdalen kom i 1854 og dyrkede gaardene Namdalen og Sf“ran-d ved Langfjord- vatn; hun døde som føderaadskvinde i Sydvaranger 1903. En mand fra Maalselx-en ryddede gaard i Renøsun(l og i S1’røm.9bugt; han a11lagde det første sagbrug i Sydvaranger ved Langfjordvatn. 6 mand nedsatte sig i Sydvaranger, hvortil det i 1867 paa- begyndte og udover i 70—aarene paagaaende veiarbeide gav for- anledning. En arbeider ryddede og dyrkede gaarden Eidet ved Sat- majavrre. En arbeider fra Foldalen ryddede og dyrkede gaarden Birke- lund ved Coalbmejavrre. To arbeidere fra Lil1eelvedalen ryddede to gaarde nær Strand. En mand fra Foldalen indvandrede 187l og ryddede gaar- den Mellesmoen ved Coalbmejavrre. En mand fra Gausdal ryddede en gaard ved Langfjordvatn. Ved Finmarkens jorddyrkningsselskabs arbeide for kolonisa- tion i Pasvikdalen i de senere aar er der kommet nybyggere paa ÀÝO’Y’(ZmO ved Holmfoss, paa Halmvik og ved Bjørnevatn. En nybygger fra Trondhjem bosatte sig i Ropelv i l844. En nybygger fra Alten indvandrede 1852 og dyrkede en gaard i Ropelv. I senere aar er flere familier indvandrede fra Nordvaranger, særlig fra Kiby, og har nedsat sig i Renøsund, Ropelv, Kir- kenes o. s. v. Den kolonisation langs Pasvikvasdraget, som er forsøgt af selskabet til fremme af Finmarkens jordbrug, er før omtalt (bind I, pag. 424). I Næverskrukbugten er G nybyggerpladse udmaalt; deraf er 3 optaget; 4 er udmaalt ved Holmfossen. deraf er 2 optaget; ved sagbruget ved Bjørnevatn er 4 pladse udmaalt, 3 optaget; l paa Furumo ved Bjørnsund, l ved Heggelund mellem Strand og Svan- vik, 1 nær Strandvik. Ialt er 19 pladse udmaalte og S pladse bebygget Enkelte bebyggede steder i Sydvaranger skal her omtales. Bug(m(‘s er et betydeligt fiske-vær paa neset mellem Bugø- fjord og Varangerfjord; der er poststation, telefonstation, damp- skibsanløbssted og handelssted. Bugønes er vistnok den tættest bebyggede koloni i hele her- redet. Stedet er stygt, et fiskevær med høie og golde fjelde i baggru11den.
