Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/518

SYl)VARAN(iER HERRl-2D. 5ll5 Ved Bugønes er 5O beboede huse med en tilstedeværende folkemængde af 304 og hjemmehørende af 311 i l900. Bugønes havn ligger ved Spidsen af landtungen mellem Bugø- fjord og Varangerfjordeu, beskyttet af den udenfor liggende Bugø; ved sin heldige og fremskudte beliggenhed er det det bedste flskevær paa sydsiden af den indre del af Varangerfjorden Hav-nen er isfri. Fiskeriet foregaar her lige i nærheden, almindeligst inden I,Z4 til Ve mils afstand fra havnen. Her drives baade torskefiske, loddefiske og sommer-fiske. Udover høsten indtil jul drives derhos det saakaldte vinterfiske med garn, hvori dog kun hjembyggerne deltager. Paa Bugønes er t-ranbrænderi. Havnen er stor og rummelig; baadene ligger paa svai, men maa ved stærk sydøstlig storm, som sætter svær sjø ind paa havnen, trækkes paa ]and. I Bugøjjor(len er poststation, dampskibsanløbssted, skydsstation og handelssted (vildthandel). Befolkningen i Bugøfjord bestaar saagodtsom udelukkende af finner, ialt ca. 30 familier. Fjorden“ har fra gammel tid af været og er endnu et gjennemfartssted for de til disse kanter af landet indvandrende kvæner og er en af kvæner og enarefinner meget søgt markedsplads Bugøfjordmarkedet er endnu et større privat kjød— og skindmarked. De her bosatte Huner er blevet adskillig forkvænsket. Reisvuodna er fiunernes og kvænernes navn paa Bugøfjord, og kommer af det norske reise fordi gjennemgangstrafikeu mellem Norge og Finland fra gammel tid af har foregaaet over Bugøfjord. Neiden er poststation og dampskibsanløbssted ved bunden af Neidenfjorden. Befolkuingeu i Neiden er før omtalt. Rathke omtaler Neiden fra 1802, da det endnu var russisk fællesdistrikt: «Neiden havde udseende af en liden bondeby, med omtrent et halvt Snes smaa tømmerhuse, som her stod nær hinande11. Disse beboeS kun om vinteren, men er øde om sommeren, da beboerne flytter et par mil længere ud mod sjøkysten for at drive fiskeri og indsamle edderdun. Neiden havde en staroste eller æ1dste, omtrent som lens- mand i Norge; hans hus var større og meget bekvemmere end de øvrige; hans pligter var at paase rets og ordene vedligehol- delse. Vaauingshuset bestod af en stue med ildsted i det ene hjørne og nær samme deres smule bohave, især altid et vandkar; lige for døren var anbragt et helgenbillede eller noget, der be- tydede (lette, og omkring de to vægge brede bæuke, samt hos de formuende et glasvindu.»