Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/533

52O F1N1x1Am(ENS ‘mT. trange dale. Affaldet er mod nord, øst og syd, det vil sige mod Ishavet og Varangerfjord. Den største høide er i sydvest ved grændsen —mod Nord- varanger, hvor Skibs]xýølen og Høltin(lerne naar op til ca. 5 a 6O0 meter. . Fra Skibskjølen sees vidt over Varangerhalvøen, der ligger som. en uhyre stenørken med skarpt afgrændsede, dybe elveleier. De tildels trange dale og gje1 fører i forskjellige retninger-. Enkelte dale udvider sig ved elvemundingen, hvor der er nogen bebygning. — Fjeldene er indtil en høide af ca. 250 m. mosklædte, naar de ikke er for steile; derfra og tiltops er de som regel dækkede med Hr. I Bjømskaret i grændsen mod Nordvaranger, ligesom ogsaa paa Kjøltinderne, forekommer fjeldskred. Fjeldene langs Nor-dkysten gaar ned til havet, og kun und- tagelsesvis er der plads til at bo paa. Fjeldene paa øst— og syd- kysten skraaner svagere ned til havet, og den meste bebygning ligger her. Landet nord for Syltefjorden og dens da1, Vester- elvens dal eller Ordoelvens dal, har to større fjorde, Baasflord og Makur-S(m((Zíord. Paa Vestsiden af Baasfjorden naar Baa“S—næringsfjeld 368 m.; sydligere ligger ](ystrubbedalshøgda, 42O m., og vestligere paa grændsen mod Tanen herred Øvre Rubbedalshøgda, 429 m. Længer mod sydvest ligger Allershøg(lerne, 42O m. Nærmere nær Ordoelvens dal, nær grændsen mod Tanen, ligger Goarvin(?(erro, 525 m., og paa selve grændsen ()rdojjeld, ðO4 m.; østligere følger Adamskop. Mellem Syltefjord og Makur-Sandfjord ligger Maku?;f)“eld med høieste top Lorentsjjeld, 392 m., og nordligere ud imod havet Ryberghøgda, 253 m., og østligere KOfSIl6—Sfj8l(Z, 306 m. Mellem Makur-Sandfjord og Syltefjord ligger Syltefjordþ(—l(l, østligst ud mod havet Sylteklubben, 236 m., og .Ii(]gGfj(?ld, 22O m. Længer inde i Syltefjord ligger Katulhøgda, 32O m.; Storhau- gøre er op til 388 m. høie. Vest for Baasfjordsfjeld naar Omo.§öokka 306 m. Paa strækningen nord for Syltefjo1—d og Ordoelven er der mange smaa dale. Baasjjord dalføre er henved l km. bredt. Den østre dalside er temmelig steil. Ved Baasfjords bund er nogen bebygning. Dalen forgrener sig i syd i flere trange dale. Sidedale til Baasfjords dal er Laluofýokkas, Goarvinjokkas, .4)mejokkas og Storelvens (la(fører.