Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/538

Denne siden er ikke korrekturlest

VARI)Ø I—lERRED. 52Ö KIu Z M. O. h. Oksøvatn . . . 2.7 lO5 Ordovatn . . . l.5 2]5 Syltevikvatn ...... O.6 Nogle vande i Vardø herred er fiskevande, men de er ikke særlig rige paa fisk. Kibergvatn og Olskarvatn nævnes som rige paa ørret og røyr, men noget betydeligt ferskvandsfiske er der ikke. Slaattefolkene, som opholder sig paa myrerne for slaattens skyld, fisker noget. Kyst mod havet. Fra Baasn(eringen til grændsen mod Nordvaranger ved Kvalneset har Vardø herred en kyststrækning mod Ishavet og Varangerfjorden af ca. 230 km. Fjordene i Vardø herred fra Baasjjord til Varange1;fiord er før omtalt (bind I, pag. 246—-247). Dumshav kaldtes havet om Dumr eller Dumbr, nu Domen (finsk Duomma), fjeld østligst paa Varangerhalvøen (156 m. høit), sydvest for Vardø og nord for Kiberg. Lillienskiold skriver i Speeulum— boreale (1698) under Kiberg: «0ffuer dette Fiskevær, som udi Situationen mindre behagelig, offuer hænger it bart Steen- fjeld, Domen ved benæffning, dog ved Troldquindernis jæffnlige anløb dis røgtbarere udi tale». Dame-shav blev tidlig en betegnelse for Ishavet især øst for Varangerhalvøen, og man tænkte sig dette hav som et indhav («hafsbotn»), begrændset i syd af Finmarken og Bjarmelaud (Rus- landl og i øst og nord af ukjendte lande, som naaede fra Bjarme- laud til Grønland. «Dumbr» forudsættes nogle steder at være konge over landet nord for l)umshav. Olaus Magnus afbilder pa-a Charta mamma (1539) «Dumshaf» som en stor indsjø, af hvilken der flyder et udløb nordover til bugten ved Vardøhus og et andet mod nordvest til Finmarksfjordene; paa samme maa.de findes Dumshav i Mitnsters Cosmografi (l545, l550 o. fl.) og paa Mer- (rators kart fra 1554 o. fl. I BO)”fOllgh-S og Jenkinssons reiseberet- ninger (]557, l562) er «Domshaff» eller «Dommeshaff» navn paa havbugten mellem Vardøhus og Fiskerøen, som ender med Va- rangerfjorden. Havne. Den sikreste havn er inderst i ]3aa.s:f)orden. Ind- seilingen er ren, og fjorden fri for skjær og grunde. Ankerdybden er 8—1O favne, ler— og sandbund. Idet man vender ind til havnen, holder man tæt under landet til styrbord og ankrer lige ud for husene. Der er ogsaa havn i Syltef)’or(len. Under indseilinge11 holdes T(mZ(1skj(Pref. som har jernsøile og er synligt ved ebben, om