Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/87

74 FINMARKENS AM’l’. omkring Gæsjjavrre ned mod Koutokeinoelven og dens betyde- lige tilløb ’I’sjabardusjokka. Paa strækningen mellem Ts:jabardu.s:jokka og Koutokeinoelvens øverste del ligger de trigonometriske punkter Agjek, 618 m., og Ba-S—tevarre, 654 m. Fjeldene er ogsaa her i det hele afrundede, af jevn høide med ingen eller faa bratte styrtninger. Størst udstrækning og mest fremtrædende er Bastevarre, 654 m., og Ravddooaivve (Rød- fiskhovedet), 622 m. Fjeldsiderne er her bratte, men bestignin- gen er ikke nogetsteds vanskelig Landet paa Koutokeinoelvens høire side med af- løb til denne er i den nordre del forholdsvis smalt, men om- fatter i den søndre del hele egnen, hvorfra Koutokeinoelven næres; mod syd danner rigsgrændsen vandskjellet fra grændserøs no. 311 omtrent til grændserøs no. 327. — Landet langs grændsen mellem disse røser er før beskrevet (bind I, pag. 55 og 56). “ Langs rigsgrændsen er der flere nogenlunde fremtrædende fjelde, skilte ved myrlændte forsænkninger. Forholdsvis eien- dommelig er toppen Ruovd(YPöokka (Jernklubben), lidt nord for røs no. 314: den ligger isoleret ved Bellingvatn (Gama-s;javrre), 433 m. o. h. og har bratte sider. Ellers er fjeldene afrundet med flade toppe af temmelig stor udstrækning Opover de tildels lidt bratte fje1dsider er en noksaa frodig, mindre løvskog; men de høiereliggende toppe er bare, kun Oag- jevarr() (ved røs no. 3l2) og Gor(:’öevam“e (lidt nord for røs no. 31l) danner en undtagelse herfra. Fra alle de høiere toppe er der vid udsigt; men da toppene som regel er flade, kan man fru det høieste punkt ikke godt se de nærmeste omgivelser. Brattest er fjeldsiderne paa Buvsakvarre (Buksefje1det) (røs no. 3l6), Ur-ddeuarre, 656 m. (røs no. 317), og Bitseoaivve længer øst, 552 1n., ligesom ogsaa opstigningen fra sydsiden til Durkehanvarre,“ 5l8 m., og Lukkaoaivve (Hættefjeldet), 505 m., er ganske brat. De to sidste fjelde ligger vest for indsjøen RWiegx;ajavrre. Fjeldet kommer kun paa faa steder frem i dagen, saaledes i den trange dal nordøst for Vulnatoaivve og nord for Bastejavrre. Enkelte steder, som paa Basteuarre og Buvsakuarre, er der tildels lidt ur, men som regel er fjeldmassen mosgroet eller tyndt græsbevokset. De trigonometriske punkter i denne søndre del af Kouto- keino herred er Naibbes-tSjokka, 5l6 m., og Urdokoaivve, 614 m., paa vandskjellet for Koutokeinoelvens kildeelve og Karasjokkas kilder. v Koutokeinoelvens bielve gjennemløber i den søndre del af