Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/93

80 FINMARKENS AMT. Disse myrslaatter er oftest bløde, saa slaattekarlene Vafler tilknæs under afslaaningen. “ Til kjørene forbruges en mængde renmose, som er en nærende føde. Uden mose kunde man ikke føde saa mange kreaturer, som man gjør. Det er vistnok paastaaet, at renmose gjør melken tynd og daarlig, men efter erfaringer i Koutokeino faar man baade mere og bedre me1k ved at give koen mose, men mose alene og ublandet maa kjørene ikke faa. En familie kan for-bruge indtil 2OO renlæs mose om aaret til sine kjør og“ faar.—- De fastboendes kaar er i Koutokeino ikke gode; de eier nogle kjør og faar samt endel ren, hvilke sidste bortsættes til fjeld- finnerne og benyttes til kjøring og slagt. Kreaturhold samt fjærkræ i Koutokeino herred var: 1s9o. 190o. Storfæ . . 215 204 F aar . . . 427 223 Rensdyr . . . . 44 245 33 160 Nu er der i Koutokeino herred I hest. Kvæget, som er, benævnes stedegent. e De fastboende familier, som bor paa kirkepladsen og ellers spredt her og der ved elven, holder alle kjør, og disse kjør fodres og stel1es om vinteren bedre af finnerne heroppe i fjeldet end af befolkningen i de større bygder nede ved kysten, hvor sulte- fodring er saa sikker, som vaaren kommer. Renen er eneste trækdyr. Med den kjører de fastboende om vinteren frem paa store kjælker sit brænde og sit hø fra de talrige udslaatter, hvor det om høsten sættes i kraker, en slags eiendommelige hesjer paa høie stænger, forat ikke renen skal naa til. Der var i Koutokeino i 190O 522 fjeldfinner og 3316O ren. Koutokeinofinnerne flytter om sommeren til —kysten mellem Kvænangen og Reisen eller mellem Loppen og Kvænangen. Efter Finmarkens amts anordning af lOde november 1892 om fordeling af sommerbeitestrækningerne for ren er henlagt til Koutokeino fjeldfinner: a) Strækningen fra Altenfjord vestover til Brynilden med Silden, b) Stjernø, c) Seiland, d) Kvalø, e) Vuorjenjarg søndenfor Refsbotn. Flytningen mod kysten begynder i almindelighed de første dage af mai. Underveis standses der kun i den tid, simlerne kalver. Fjeldfinnerne i Koutokeino afsætter Størsteparten af sine varer ved høst— og vaarmarkedernei Bossekop. Varerne bestaar udelukkende af rensdyrkjød og rensdyrskind. I Koutokeino er udmærket gode renmosbeiter, men der klages over, at der tildels er noget trangt