KOUTOKEINO HERRED. 83 fastboende finner en ivrig jagt efter ræv; men da præmien blev sat ned fra 4 kr. til l kr., tog denne fangst af. Grunden til nedsættelsen var, at der blev dræbt saamange dyr, at præmien gik op til store summer. Et par mand kunde paa en sommer tjene ca. 400 kr. hver. To eller flere jægere slog sig sammen og søgte op rævehiene, som blev gravet ud, medens ungerne var gan ke smaa. Disse sloges ihjel, og de ældre ræve blev om muligt skudte. W Rævefangst drives om vinteren med gift. Myrerne har stor udstrækning i Koutokeino herred, og som regel er de overalt om sommeren vanskelige at fare over. Ofte maa der gjøres lange omveie og stadig smaakroge for at komme frem, men man synker alligevel ofte dybt, saa vandringerne bliver anstrengende Oftest er det lettest at komme frem der, hvor der er riskrat. De fleste myrer vil imidlertid i regelen være paa en vis farbare for mennesker, medens man med hest ofte ikke kan komme frem. Paa flere steder er myrerne ufa1—bare om som- meren. Især er myrerne vidtstrakte i den sydlige del henimod grændsen. Men de er for største delen meget grunde, kun beä staaende af et tyndt, lidet forraadnet mose1ag ovenpaa under- grunden. De egner sig derfor hverken til dyrkning eller torv- tagning paa faa undtagelser nær. Herredet er fattigt paa torvmyrer; der har hidtil ikke været benyttet torv. Der er vistnok multemyrer, men multerne bliver her sjelden modne. Noget Salg foregaar ikke. I gode aaringer er der dog en mængde multer. Paa de fleste myrer, især langs elvekanterne, vokser «sennegræs» i mængdevis. Der er ikke fabriker eller industrielle anlæg, ikke stenbrud, og ertsforekomster er ikke kjendt. Salg af rensdyrkj ed er af megen betydning; prisen angives til 40 ere pr. kg. Den jevnlige skyds— og varetransport til og fra Koutokeino saavelsom postens befordring giver anledning til fortjeneste med ren. 4 personer drev i 1900 landhan-de1. De vigtigste handelssteder i herredet er Koutokeino og ()skal. . Fra herredet sælges til udenbygdsboende beklædningsgjen- stande af rensdyrskind. —
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/96
Denne siden er ikke korrekturlest