Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/127

l16 11E[)EMAm(ENs rim-. I de senere aar har man anvendt dampskib til at slæbe tømmeret, men ogsaa nu er man generet af den nordlige vind, som er forherskende om vaaren og først paa sommeren, og da dampskibet har liden kraft, naar tømmeret sjelden Haaelven, før alt flomvandet har strømmet bort af vasdraget: flødningen bliver derfor temmelig kostbar. Gjennemsnitlig fremdreves der i de 15 aar fra 1877—l89l til Røros Værks tømmeroplagsplads ca. 227 tylvter tømmer for- uden ca. 460O favne 3 alen lang 7’O—9ffI—’(’d. Tømmeret hugges i længder fra 7 til 18 alen og med toptykkelse fra 7 til over 20“. Før brændtes der i Skogene kul til Roros værk, hvilken drift i de senere aar næsten er ophørt. For fremdriften af trækul var Fæmunden af betydning, idet man kjørte kullene paa isen. Fæmunden og de mindre vande i nedslagsditriktet er fiske- rige, og fiskeriet er af vigtighed for opsidderne rundt sjøen; i selve Fæmunden skulde det aarlige udbytte beløbe sig til ca. 30—4O tønder eller omtr. 4 OOO kg., væsentlig sik og r(1yr, men ogsaa ørr-el. Prisen paa denne fisk er paa Røros gjennemsnitlig kr. O.45 pr. kg.. og det aarlige udbytte skulde da være kr. l800. Af andre fiske findes i Fæmunden abbor, lake og gjedde; gjedden bliver meget stor. Paa Fæmunden gaar der et dampskib, hvilket er af betyd- ning for mellemrigstrafiken, idet der nylig er bygget vei fra Røros til nordenden af sjøen, og vei fra sydenden gaar der til Idre og Særna i Sverige Fæmunden har følgende tilløb fra øst: [Magga har sine kilder iSverige og flyder ind i Røros herred (udenfor amtetl gjennem Midtre Mag-sjø (Í860 m. o. h.), over hvil- ken sjø grændselinjen gaar; den gjenemløber Nedre eller Vestre MuWgs;jø (0.89 km.2 stor og 799 m. o. h.). Den fortsætter, tildels fossende, til den nordligste ende af Fæmunden ved Nordviken. Elven er i Norge ]5 km. lang. Rø(1, det største tilløb, kommer fra R()gen, hvoraf den største del ligger i Sverige. Elven, der er grændseelv mellem Tolgen og Røros herreder, gaar fra Røgen først vestlig, optager nor- denfra (fra Røros herred) tilløb fra1 VoL§:jøen og R(en.sjøen (1.54 km.2). gaar saa sydvestlig, optager et lidet tilløb fra Stygsjøen (O,5 km.9) og danner flere mindre udvidelser; den Svinger atter mod vest til Roastm. Kort før elven naar denne sjø, optager den sønden- fra Grøtaaen, som kommer fra Sverige ved grændserøs nr. 143 og gaar nordlig Den er ca. 17 km. lang og har som oftest stærk strøm. Roasten, grændsesjø mellem Tolgen og Røros, er ca. 5 km. lang og indtil l.5 km. bred og fladen 3.5 km.2 stor, høiden er 740 m. o. b. Fra Roasten gaar Røa nordvestlig og vestlig om-