VASDRAG. 131 derpaa i sydlig. Denne stille kaldes Lutujioen og her optager elven l km. fra rigsgrændsen et tilløb fra øst. [Lutua kommer fra Søndre og Nordre Lut.sjø i Lima i Da- larne, flyder først nordvestlig og saa sydvestlig til rigsgrændsen, som den passerer lidt ovenfor grændserøs nr. 12O, hvor elven bøier vestlig og falder i Tryssilelven ved Lutne-S—. Dens samlede længde er ca. 2O km., hvoraf 5 km. i Norge. Den er paa hele stræk- ningen for det meste stærkt strømmende; i Sverige danner den B—rusmatsj’ossen, i’Norge to fosser, nemlig B1(stangen og Otte1:fossen. For flødningen er Lutaaen med Lutsjøerne inddelt i 4 distrikter: 1ste distrikt udgjøres af Søndre Lutsjø. — 2det distrikt udgjøres af Nordre Lutsjø. 3dje distrikt fra Nordre Lutsjø til rigsgrændsen. 4de fra rigsgrændsen til Tryssilelven. Af holddamme findes en for hver sjø. Lutua optager en del mindre tilløb, af hvilke kan nævnes: DvLs:jøvolla, Svartaas— og Rund.Yjøaa.] Nedenfor Lutua gaar Tryssilelven i stærk strøm, først et kort stykke i sydvest, derpaa Svinger den ret i syd og danner: Goj’arj’ossen, et fald af 4.8 m. paa en længde af ca. 30O m. Faldet er delt i tre afdelinger Gofarfossen er et besværligt sted for tømmerflødningen. Fra Gofarfosseu strømmer elven stærkt i syd ca. 3OO m., til den dannér: Sandkil(lfossen, over hvilken fos grændselinjen mellem Norge og Sverige gaar-, idet grændserøs nr. 117 ligger midt paa østre bred, og grændserøs nr. 116 midt paa vestre bred af fossen. Sandkildfossen har et fald af 5.5 m. paa en længde af ca. 1O0 m. Den er vanskelig for tømmerflødningen. Ved udløbet af Grøna ender 4de flødningsdistrikt, der begynder ved udløbet af Engera. Flødningen gaar i den øverste og største del af dette distrikt, naar undtages de nævnte vanskeligere steder, ved en passende vandstand i regelen ganske godt. Fra Kolosfossen og sydover, resten af 4de distrikt og begyndelsen af 5te flødningsdistrikt, der begynder ved Grønas udløb og fort- sætter et stykke indover i Sverige, er det vanskeligste flødnings- stykke i Tryssilelven. Der behøves forholdsvis stort mandskab for at holde tømmeret flot. Elven mellem Kolos og rigsgrændsen kan kun roes i stykket fra Sangfossen til Lutufaldet, men dette stykke er ikke fareløst, idet de stærke stryk har temmelig store rullestene. Det hænder at tømmerdynger paa hundreder af tylvter maa «“afarbeides»; her er fjeldflommen passeret, inden tømmeret fra den øvre del af vasdraget har naaet forbi. Paa denne 19 km. lange Strækning med sine vilde, skummende og storstenede fosser og stryk er arbeidet vanskeligt og kostbart
Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/142
Denne siden er ikke korrekturlest