Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/169

fl ?‘)8 HI—2DEMARKENS AMT. Løsetaaen falder i Rena ved Løset og er 7.Ö km. lang. Nordre ])(Þia kommer fra et tjern paa høideryggen mellem Rendalen og Osen, ret øst for Løset, og gaar syd— og sydvest- over, indtil den ved Deset kape1 falder i Rena paa dennes venstre bred. Dens længde er 13 km. Vasdraget har stærkt fa1d, hvorfor tømmeret kan binde Sig. Naar man har flødet tømmer i dette vasdrag, har det taget flere aar. Det er saaledes et usikkert og daarligt flødningsvasdrag. Julussa fra Bergersjøen (O.82 km.2) i Elverum, flyder nordvest- lig med ringe fa1d, indtil den mellem Løvnubberget og Blikberget kommer ind i Aamot. Den optager fra nordøst Rom med Holma og Ringsaasb(ek. I Aamot gaar elven i bugtet løb og med ringe fald og rinder ud i Søndre Rena øst for gaarden 0ttershagen. Der er i Julussa 3 a-tholdsdamme. Flødningen er inddelt i 3 fordelingen Det har hændt, at tømmeret fra øverste fordeling har ligget inde til over St. Hans, men saavidt vides, har der ikke nogensinde ligget tømmer tilbage vinteren over; vasdraget maa ansees for sikkert. MærkeStederne er: I øverste forde1ing: Bergersjødam, Finjokvern, Bergerkvern- hullet, Høimovælten, Ny-sagen og Stygbergsvælten. I mellemste fordeling: Storbækoset, Juluskvern, JuIusmoen, Lerbakvæ1ten, Anderssæteren, Bratvæ1ten, Julussæteren, Storsten- gropen, Anrydningen, Vamovælten, Skavhaugvælten, Storhulvælten, Røsvælten, Røtoset og Strandvælten. I nederste fordeli11g: Dø1vælten, Krosmovælten, Nubvælten, Uslebækvælten, Amundstadvælten, J ulusbroen, Heggemovælten, Brat- vælten, GraSbækvælten, BiIbækvælten, JuIusengen, Gjethaugvælten, Harptjernvælten og Kvernstuen. Det vigtigste tilløb til Julussa er: Høta, der kommer fra nogle myrer paa Grasbækkjølen i Elverum, den er ca. 12 km. lang og flyder sydvestlig ud i Julussa, 2 km. ovenfor“græn(lsen mellem Elverum og Aamot. Indtil l883 blev der flødet paa de nederste l0 km. af vas- draget, der havde 4 atholdsdamme, nemlig for Gransjøe-M ved Gran.§;j1)bæ]1“oset, for IYOZlIlb;].ø(’Il og for en opgravet kanal mellem Holma og Røta. Røta har lave bredder og et stærkt fald. Efter 1883 har der ikke været flødet i Røta ovenfor Holmas udløb. Elvefaret ødelagdes, da der blev paasluppet for meget vand fra dammene for at faa løsnet store tømmer-mængder, som havde bundet sig, nye e1vefar dannedes da paa forskjellige Steden Mærkestederne er: Smørhullet, Møistadkoien, Bjørbæksæteren, Paradisvælten, GrransjøbergSbroen, RøtvæIten, Voldkoien, Engvælten, Blikberg-