Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/182

VASDRAG. 171 Herfra begynder en del flade sandmoer, der først indtager østre bred indtil Flobergsevjen og derefter gaar over paa vestre bred af elven indtil Flisoset. Langs disse sandmoer og for Flobergevjen, holdes ledningslændser i flødningstiden. . JIærkesteder er: Eigsvælten, Mangnesvælten, 0rmsetengen, Syv(lerudsundet, Øisetvælten, Øiengen, Hestholmen, Andset og Kneppa. [ T veraaen, fra Graabjerget, gaar gjennem Vestsy’øen, først i nord- øst, derpaa i sydøst, derpaa atter mod nordøst og flyder tilsidst ret i øst gjennem dyrket mark ud i Glemmer ved T 1.—er-aabakkem. Dens længde er l3 km. Den driver en mølle og en sa-g. Den er flødba-r i ca. 10 km.s længde, nemlig fra Vest-sy“øen, hvor der er en dam. I aaen er 2 fossefald. Tømmerkvantummet er ikke betydeligt. .?l1 (B]’k(?—S’f(3(ZP7’ er: Sagsloen, Storfløiten, Kvernfaldet, Sagen, Lybskvælten, Sige- rudsbækoset, Nebba og Kverndammen. H(tsZ(l dannes af flere bække, fra berghøiderne paa grændsen af Elverum og Vaaler. De vigtigste af disse er: Bjua, fra Bje(damm-en ved Flotten, gaar sydover og danner paa et stykke grændsen mellem Elverum og Vaa“ler. Dens længde er 4.5 km. Den har tidligere været flødet fra Bjudammen, nu mærkes ikke tømmer høiere op end paa Dypen, for hvilken der er en dam. Fra denne og til Dani(‘t.s-(lamm-en gaar flødningen raskt. Den forener sig med: Tan(lliaaeu, fra I—Ioltsjøen (281 m. o. h.), som gaar gjennem ()sfer(jern og TGIl(lZí(].F)’)2 til Bjua. Flødningen begynder ved Øster- (jern; aaen gaar med stærkt fald, men der er udført meget arbeide med minering og skaa-damme, saa fiødningen er let. Damme findes for I—Iolt.s;jøen, ()sterljm-n og T(tIl(YZ’l“()‘8)’7t. Ved foreningen af disse to bække dannes Nordre Hasla, der flyder mod syd, over Dani(1ls(lammPn og S(r(etkv(1rndammen og gjen- nem dels opdyrkede, dels myrlændte og skogbevoksede sti-øg. Lidt nedenfor Strætkvern optager den K1Bernhaugaaen eller søndre Ha“9la. Mærke-steder i ÂVO)’(l’l’6 Hasla er: Danielsdam, Knøshaugbro, Klopnekken, Strætdammen og Aamotet. Over elven fører endel broer, saaledes en ved Knøsen og en straks ovenfor dens forening med Kvernhaugaaen. Kvemhaugaaen optager Gjesbækken (3 km. lang) fra Gjesaass;jøe)e (4.64 km.” stor, 175 m. o. h.). Dens bredder er flade, opdyrkede og temmelig tæt bebyggede. Sjøen er fiskerig. Den har et tilløb fra Skya, der falder i sjøen paa dens nordlige side og er flødbar i henimod 1 km.s længde. Sjøens nedslagsdistrikt er forresten ubetydeligt. (