Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/186

Denne siden er ikke korrekturlest

“ VASDRAG. I75 denne er den derimod vadbar paa flere steder. De almindeligste vadesteder er ved pladsen Nyen, Paulstranden og Valbyvælten. Over Flisa er broer for hovedveien gjennem Solør og mellem- rigsveien og jernbanebro ved Floberg (et løb med (i7 m.s spænd- viddeÏ). I Flisa fremflødedes i 1886—9O gjennemsnitlig 17 34O tylvter aarlig. Kjøbmandsflødningen tager sin begyndelse ved sammenløbet af Ytre Halaaen med hovedelven, 1.5 km. nedenfor Halaadammen. Paa det første stykke nedenfor sammenløbet, indtil Øvre F1isfald, gaar flødningen n11 let. I de sidste aar er her opført 2 trædamme og l stendam, og desuden er der bortmineret’en del stene og skjær. Straks nedenfor faldet optager Flisa fra vest: [Lindaaen— (6 km. lang), fra sydsiden af Stordigerheden (636 m. o. h.),— gaar østover, gjennemstrømmer Sten.Sjøen og flyder saa syd- over, til den falder ud i .Lil2d“Sj]—ø(:’ll (0.6O km.9, 268 m. o. h.). Herfra gaar den mod øst og falder ud i Flisa ved Øvre Flisfald. Elven er .flødbar, og flødningen tager sin begyndelse ved Stensjøen. Der er to damme: Stensjødam og Lindsjødam. Naar dammene holdes istand, er flødningen sikker. Den tømmermængde, som fremflødes, er ikke betydelig JY(8I’k(’S(B(l(5?)’ er: Stensjøen og Lindsjøen.] Øvre Flisfald er 64 m. langt og 3.8 m. høit. Paa fosestupet er skaadamme paa begge sider. Elvestrækningen fra Øvre Flisfald til nedenfor Ytre Flisfald er den vanskeligste del af hele vasdraget. Straks nedenfor øvre fald gaar elven strid, elveleiet er opfyldt af stene og skjær, og skjønt en hel del af disse er bortmineret, staar dog endnu meget tilbage. Som en følge af— det urene løb oplægges ofte store 1andhauge under flødningen. Mellem faldene er paa elvens østre side opført en større skaadam af sten. Ytre Flisfald er 165 m. langt, m. høit og ved en fjelknat delt i to løb, af hvilke det vestre for tiden er stængt ved en stor skaadam. I det østre er to mindre damme med tømmerklædning i bunden og sl(aadamme paa siderne. Faldet er generende, fordi grunden — løs ur med —store klippestykker — gjør, at man aldrig kan være sikker for fjeldras efter tæleløs- ningen; gaar derved en del af forbygningen itu, maa flødningen standses, indtil skaden er udbredet. Paa denne del af elven er forholdsvis betydelige og kostbare arbeider udført, men der staar endnu adskilligt tilbage Fra Ytre Flisfald til Vaalengfossen, en mindre fos nedenfor F1isstranden, en Strækning af ca. 5 km., er elven gunstig for