Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/189

I78 HEDEMARKENS AMT. floen, Sønsterudvælten, Putt-erudsfloen, Sævsjøen, Bredfløiten, Kyn- dalen, Rogbergsbroen og Bjørnebyvælten. Ved Ytre Kyndam tager kjøbmandsflødningen sin begyndelse. Strømmen er nedenfor dammen gjennemgaaende strid, paa et par steder med fosser — KynjiZl(lC)2e. Her er i de senere aar opført nogle skaadamme. ðI(PI’k(’SffC(Z(’I’ er: Kyndammen, Karibrændstupen, Faldaasen, Bratvælten, Sær- vælten, Skaalmyrvælten, Ytre Skjulene og Kynoset. Tømme1—mængden i Kynna er betydelig, saaledes fremflø(ledes i l886—1890 gjennemsnitlig 835O tylvter tømmer aarlig.] Mellem Flisstranden og Flisbroen (ca. 6 km.) er der foretaget en del oprensninger; et stort skjær i Vaalengsfossen er borttaget, og et lignende udenfor Vermundsoset, og desuden er en mængde større og mindre stene bortminerede. Elven har paa dette stykke passende strøm, men aafaret er urent og fyldt af stor sten; des- uden er der flere holmer, hvorpaa tømmeret bygger store land- hauge; de to hinder1igste holmer er ved Kynoset og Vermunds- oset. Ved Kynoset er nu bygget en større skaadam paa nordre side. Nedenfor Kyneggen er opført en skaadam for Tinvadholmen. Flisbroen for hovedveien til Sverige er ogsaa til nogen gene, idet den er bygget med 2 løb paa et kar i midten. Paa dette stabler tømmeret sig op til hauge, slænger over mod østre land og spærrer fuldstændig det østre løb; det vestre har lettere for at holde sig aabent. I den senere tid udlægges en lændse fra østre land til midtkarret for at lede tømmeret til Vestre løb. [Af Flisas tilløb paa strækuingen mellem Flisstranden og Flisbroen kommer fra øst: W Vei-mzmdsaa, afløb fra Vermunden. V(’I’I)I—lMl(l(’Il. ca. 8.Ö km. lang, paa sydvestsiden af Store Høklingen, strækker sig 6.5 km. i retning sydøst til nordvest Den er indtil 1 k1n. bred og 3.13 km.2 stor. Bredderne er i regelen skogbevoksede og bjergfulde. Der findes kun enkelte gaarde langs sjøen Paa sydsiden er en større myrstrækning, I—’e1“mzm(lsmyrm. Vermunden bestaar af tre dele, der er delt ved to sund, Sandsundet og Mærrasundet. Gjennem Sandsundet gaar nu bo1nmene uhindret, da der er foretaget endel oprensninger, men man kan ikke komme med tømmerbom1ne gjenunem Mærra- sundet; disse maa aabnes og tømmeret slippeS igjennem løst. l)er fiødes ogsaa løst paa den nordligste del af sjoen, hvor man har lændser over forskjellige viker. Det tømmerkva=ntum, der passeror VGI’11]ll1l(lGll, udgjorde i femaaret 1886—90 gjennemsnitlig omkring 15000 tylvter aarlig l)et t1“1n1n1er, som fremdriVeS, mærkes paa sjøen; Skogene derom-