Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/196

n vASDRAG. 185 Na1mæaaen kommer fra Na“1msjø(‘n (0.97 km.2 og l94 m. o. h.), optager de to bække Grautaaen eller St-artaaen og —Iernaa(m. Grautaam (8 km. lang) kommer fra .Marlis:jøen— (O.17 km.2 og 379 m. O. l1.) og flyder først mod sydvest, siden mod syd; den optager tilløb fra Nordre Graz(t.gjø og fra Søndre Graut.s;jø og falder ud i Navnsjøens nordende. Aaen er flødbar i en længde af ca. 5 km., nemlig fra Korntorpdammen, hvor bækken fra Nordre Grautsjø falder ud. Damme er Kornstaddammen og Sævtjernsdammen. -](’l7lGGff“Ill (l3 km. lang) kommer fra myrer nordenfor Skas- berget (536 m. o. h.l, benævnes først Sandtjernbæk, flyder først nordover gjennem ZijøLs;jøerne (søndre sjø O.2 km.2 stor og 402 m. o. h., nordre Sjø O.43 km.2 stor og 392 m. o. h.), hvorpaa den kaldes Jernaaen og falder ud i Na“m.sjøms sydøstlige del. Baade for Bjølsjø og Navnsjø er der damme. Navnaaen flyder fra Navnsjøen 5 km. først vestlig, saa syd- vestlig og falder ud i Glommen ved Nordre Grøset (l65 m. o. h.). Flødningen gaar sikkert, og tømmermængden er betydelig Mærkning foregaar overalt langs elven og ved Navnsjø. T)um (17.5 km. lang) kommer fra Fry.Sjøm i Grue (4.4 km.2 stor, 214 m. o. h.). Dens omgivelser er lidet opdyrkede og be- voksede med skog. Den optager kun mindre bække (Svartbæk- ken, Sørmbækken, Guldbækken etc.). Fra Frysjøen løber elven vestover, gaar gjennem Th-sjøen 0.73 km.2 og 209 m. O. h.) og Gaard.S;jøen (O.6 km.2 stor og 4 km. lang, men meget smal) og fal- der gjennem Kong-shaugnoret ud i G1ommen. Elven er i regelen smal og tildels fyldt af større sten; fornemmelig i dens nordre del er der længere strækninger, hvor den gaar rolig og tildels har opdyrkede bredder. Over elven fører 4 broer. Mellem Tysjøen og Gaardsjøen er omtrent 50 m.s fald, og her er flere industrielle anlæg. I vasdraget er mange damme: Frysjødam mellem Frysjøen og Tysjøen. Tysjødam ved Tysjøens udløb. Videre er der 8 brugsdamme for de industrielle anlæg i vas- draget. Disse brug, navnlig mølle— og sagbrug, gav anledning til saadanne vanskeligheder ved flødningen, at tømmeret endog blev kjørt helt ned paa Gaardsjøen Senere forbedredes flødningen. Ved render og andre anlæg er vasdraget gjort flødbart mellem Frysjøen og Gaardsjøen, men da der af dammen fra Frysjøen først skal tages brugsvand, saa vil i enkelte aar vandstanden i I—’rysjøen neppe blive saa høi, at flødning kan foregaa. I almin- delighed ansees dog flødningen for sikker; fra Gaardsjøen er flød- ningen sikker. Frysjøen og Tysjøen gaar i almindelighed op i midten af mai maaned. Det aarlig nedflødede tømmerkvantum