Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/200

Denne siden er ikke korrekturlest

VASI)RAG. l89 H(“lgenesaaen eller „Ro:—(?ru(laaen er 12.5 km. lang og kommer fra Lysa (O.4 km.2 og 260 m. o. h.) paa grændsen mellem Vinger og Brandval, løber nordover, danner Nordre SvinOern (O.I5 km.*) og Pr(estegaar(Is(jernet (0.5 km.2) og flyder fra dette vest— og sydover ud i Glommen ved Roverud. Der flødes fra Præstegaardstjernet, for hvilket der findes en dam. Tømmerkvantummet er ubetydeligt, men udkommet sikkert. Leirrudaaen er 7 km. lang, kommer fra IxJs.s;jøen-, flyder først sydøstlig og saa østlig indtil Leirrudtangen, hvor den bøier mod syd, og falder ud i Glommen paa Vestsiden og et par kilometer søndenfor Helgenesaaens udløb. .4ustbølaaen eller Skinnarbølaaen kommer fra det lille Urs(jern, som optager nogle mindre bække, og strømmer sydover ud i mangen (0.68 km.2 og 254 m. o. h.), som østenfra ogsaa modtager tilløb fra Veslei:and (O.25 km.2 og 27O m. o. h.). Fra Øiungen gaar elven l km. sydover til Diger.s;jøen (2.04 km.=’ stor og 243 m. o. h.), som har mange bugter og lidet be- byggede bredder. Fra Digersjøen gaar Ski)marbølaaen 6 km. nordvestlig med et noget bugtet løb og falder ud i Store Vinger.s:jøen, som er 3.8 km. lang, indtil 1 km. bred, 2.16 km.9 stor og ligger l45 m. o. h. Paa Vestsiden er fjeld, medens dens bredder forøvrigt er flade og opdyrkede samt tildels myrlændte. Dette er især tilfældet paa sydsiden, hvor der ligger et par smaavande samt nogle myrer, der undertiden oversvømmes under store flomme i Glommen. Da dette lavtliggende parti danner vandskillet mod Vrangselven. der gaar til Venern, saa strømmer under store flomme en del vand fra Glommen over vandskillet og gaar til Venern; man frygtede en tid for, at Glommen skulde bryde sig vei paa denne kant. Denne frygt synes dog ikke at være begrundet, navnlig efterat der er bygget en jernbanebro over elven, som kommer fra Tarven. Fra Vingersjøens nordlige del gaar elven med et noget over l km. langt og dybt løb — Nor-et —-, som ingensteds kan vades, ud i Glommen. Selve Skinnarbølaaen har stenet bund, kan vades paa flere steder og driver en mølle. Flødningen begynder fra Veslevandet, og aaen er sikker for ethvert ikke altfor stort tømmerkvantum. Damme findes for Digersjø og Nordre Øiungen. Til Skinnarbøl hører damme, vand- ret og flødningen i det hele vasdrag. Fremmede tømmereiere — undtagen naboeiendommen Overud — maa betale for flødning efter overenskomst med Skinnarbøls eier. Af alt fremmed tøm- mer har derhos Overud en afgift af 45 øre pr. tylvt som eier af den ene side af aaen, men forøvrigt ingen ret i vasdraget. Mærkesteder er: