Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/222

vAS1)RAG. — 2 1 1î FæmundenA har en størrelse af 204.6 km.2, høiden O. h. er 673 m. og dens største dybde er 13O m. Fæm11nden pleier at lægge sig mellem 15de november og 9de december paa enkelte viker, saa dampskibsfarten maa standse. Helt islagt pleier sjøen at blive mellem 3Ote november og 5te januar. Den gaar op i tiden mellem 2Ode mai og 1Ode juni. Den nor- male tid for islægningen paa Fæmunden i enkelte viker er 22de november, den normale tid for, at sjøen skal være helt islagt, er l6de december, og sjøen pleier normalt at gaa op den 2deu juni. For de indsjøer, som ligger syd for Fæmunden, er der nogle data for islægningen for aarene 1898—99. Disse er: l l Høide o. h. størrelse N 1slægning. i Is1øsning. ri se e K a W Fr  ;„ l s —e e Isteren . . . i 65O m. ’ 41 l(1n.’ W 23(le novbr. l 5te juni. (;ä1tc11. . . . Þ 64Ö »; 1 “ .1ð(lG —; åre — S0lGHSj0 . . . W 63o =Þ 22 ɔ V 2å11c — î sic —- E11geren . . . . ‘ —l8O » i 1—l Ë 1(5(lc de(—hr. j 26de mai Isg(mg kan undertiden indtræde paa nogle steder i Glommen. Her skal omtales en isgang ved Atnosen i aaret 1901. I midten af april var fuld vinter paa Atna med slædeføre, og isen, som kjørtes mellem Atna og Hanestad, var stærk som midtvinters. Pludselig varme indtraadte og smeltede sneen, saa veiene var tørre og støvede. Isen laa endnu 2Ode april fast op- over Glommen, og vandet gik ovenpaa isen. Kl. 2 nat til 27de april var isen løsnet ved Hanestad; den satte sig imidlertid fast straks og bevægede sig stykkevis udover natten. Vandet steg i løbet af natten 10 cm., og kl. 10V2 for- middag naaede isen ned til Atnas munding, og da satte isen helt nedenfor Atnosen sig i bevægelse. ’ Isdammens forreste parti kastede den foranliggende is frem og tilside, og blokkene væltede over hinanden indover land paa vestsiden; den steile bred paa østsiden begrændsede her dammen. . Paa det bevoksede parti af øren paa vestre bred kastedes mange store graner overende, indtil disse sammen med den gjen- staaende skog og indkastede store isblokke bød tilstrækkelig mod- stand til at begrændse dammen. Tvers af Atnosen paa vestsiden, hvor der ingen skog staar, dannede snart den indkastede is en tilstrækkelig stærk væg til at modstaa isdammens tryk; denne opstivede væg af isblokke og tildels tømmer, der var 3O—-40 m.