Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/225

Denne siden er ikke korrekturlest

214 11P:1)EMAm(ENs ‘m“r. markerne, hvor andre bergarter, saaledes dels gneis, dels sparagmit, danner det faste fjeld; men her er næsten over alt skog og lidet dyrket land. Men der, hvor der ligger gaard i gaard paa det lave land paa Hedemarken, der er disse nævnte lerskifere og kalkstene i undergrunden. Her er lavt bakkeland, ofte iladt, med svag sænkning ned mod Mjøsen. — Hvor landet bliver høiere og skogdækket, der er, som nævnt, som regel andre berg-arter. . Hele landskabet Skifter kar-akter, hvor man kommer fra graniten eller sparagmiten ind paa silurformationen. Lovskog bliver hyppigere, og der dyrkeS al slags sæd, hvede og erter ikke undtagne. Engene viser god græsvækst og vel- byggede huse ligger sp1—edt udover hele det vakre landskab; hele denne forandring fra vildmark til frugtbarhed og fra fattigdom til velstand bevirkes ene og alene af jordbundens beskaffenhed, ved de her optrædende kalkstene og 1erskifere. Den frugtbarhed, som udmærker Hedemarkens siluriske flade land, kan ikke vare længere end undergrundens beskaffenhed til- lader. Allerede i Ringsaker-, der delvis har silnrisk uudergrund, strækker sig ret anselige fjeldrygge af sparag1nit og konglomerater eller ufrugtbare grjot ned mod Mjøsen. Jordsmonnet er vel endnu delvis frngtbart, men pladsen for dyrkningslandet ved Mjøsen indsnævres. Hvor Birikalken staar i undergrunden er der atter frugtbart land, og gaardene trækker sig her opover i hoiden. De her omhandlede bergarter har størst udbredelse i Nes herred og danner hele Helgeøen og større dele af de for nævnte herreder paa Hedemarken Paa den anden side af Mjøsen fore- kommer de samme bergarter paa Toten og giver her lignende frugtbart land, som Henrik ltl’(Þrgeland“ gjentagne gange allerede tidlig har sammenstillet med Hedemarken, saaledes i l834 i en reiseskisse: Se som to elskende Thotn— og Sffi1l,l((=—Sfl’fi1l(l(“ll i Mjosens speil besknende hinandenl Men sig mig npartisk, hvo vandt- hvo v(—nest er, hvo fagrest smiler-? [“mnligt:. thi Skjøn-Helga hviler imellem begge som et elskovs1mnt. Og i begyndelsen af sit store arbeide «Skabelsen, Mennesket og Messias» kalder han Mjøsen: «Mit fædrelands hjerte, hoitbankende under Hedemarkens fulde bryster,.l1vor Helga sig hæver, lig moderbarmens rødmende smykke, det drengens Idunsæble.»