Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/228

Denne siden er ikke korrekturlest

JORDBRUG. 217 glacia1 aur eller af det løse materiale fra aassiderne og maaske ogsaa af undergrunden. Koppjo1—den er udbredt i de sydligere bygder, Brandval, Grue, Hof og Aasnes. Den er vistnok fattig paa plantenæring, men da det er en fin jord vil den med tilstrækkelig gjødsel give af- grøde, og gammel dyrket koppjord er ikke noget daarligt jordsmon. Solør er et rigt skogdistrikt. En stor del af landet optages af vidtstrakte moer eller aaser af ringe høide, og hvor der er noget høiere fjelde, rager de dog ikke op over trægrændsen, kun enkelte steder er de træbare. Gran— og furuskogen vokser frodig bortover moerne og efter aaslierne. Solør er ikke noget egentligt jordbrugsdistrikt. Langs Glom- men er jordbunden skarp sand. Mange lavere liggende stræknin- ger staar om vaaren ofte under vand og bliver naturlige enge og haVnegange. Sandjorden er let at bearbeide og giver god høst af korn og poteter, men der fordres stærk gjødning, og jorden vil ikke gjerne give god høavl. Længer oppe er jordbunden tildels jøkelgrus, noget blandet med ler, en kraftigere jord, der dog kræver meget arbeide. Endelig er i aaslierne mere muldholdig jord, men ofte med stene og gjerne vandsyg. Paa ny jord paa moerne eller i nærheden af GlOmme11 skal der mange aars brug og meget gjødsel til, før man kan faa nogen sikker avling. Paa de gamle gaarde derimod, som har været drevne i aarhundreder-, har der efterhaanden dannet sig et plog- maal af muld, og man kan deri faa meget vakre avlinger, men den tidlige nattekulde øde1ægger ofte grøden. Kun en del gaarde er ganske fri for frost. I Søndre Østerdalen fogderi og i den søndre del af Nordre Østerdalen fogderi er dels klima, dels høiden over havet og dels undergrundens beskaffenhed ikke gunstig for dyrkning, og arealet af ager og eng synker ned mod 2 pct. og mindre. I store dele af disse herreder danner sparagmitformationen undergrunden, det er bergarter af forskjellig art som rød og graa sparagmit, kvarts- skifer, konglomerater, sandsten og tillige skifere. Mange af de til sparagmitformationen hørende bergarter giver, hvor de ligger til- strækkelig lavt, god bund for skog; andre steder kan jordbunden være daarlig nok ogsaa for skog, og hvor kvartsskifere og kvarts- rige sparagmiter forekommer i større høider, Som i Rondane, er der store, nøgne fjeld.— Arealet af sna“ufjeld bliver derfor stort i mange af herre- derne. Jordsmonnet paa de dyrkede dele af landet i Østerdalen er da langs Glommen mest sandblandet muldjord paa san(l; det er mest Skrind jord. Oppe i aasmarkerne er der ofte muldjord med