Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/231

Denne siden er ikke korrekturlest

22O HE1)EMAn1(ENS AnT.— 1Z10 af amtet, og der er i landet kun 4 a-mter, nemlig Kristians amt, Akershns, Smaalenene og Nordre Trondhjems amter, som producerer mere korn end Hedemarken fogderi. Denne store kornproduktion er en følge af undergrnndens beskaffenhed. I Nordre Østerdalen, der udgjør 4—l pet. af amtets areal, er kornproduktionen kun 2.7 pet. og Skogenes areal 2l.9 pct.; at disse tal ikke er støn-e, kommer af den betydelige høide over havet; antallet af— kvæg er imidlertid meget større end i Søndre Øster- dalen, hvilket kommer af den store udbredelse af skifere, der giver gode havnegange. Det ældre j01’dbr11g. Jordbruget i Hedemarkens an1t, som i andre dele af landet, var i den første halvdel af forrige aar- hundrede omtrent saadant, som det i lange tider havde været, med forholdsvis faa ændringer i tidernes løb. De væsentligste fremskridt var ved siden af indførelsen af poteter tildels i nogle bygder en mere udstrakt dyrkning af vin- terrug. Der dreves mest ensidig kornavl i de dele af amtet, som var skikket for kornavl. Ved siden af kornarter11e var det poteten, som man havde begyndt at dyrke, efterat denne var indført i den sidste halvdel af 18de aarhundrede, og den vandt temmelig hurtig udbredelse For et par menneskealdre siden var jordbruget paa gaar- dene paa Hedemarken anderledes end nu. Der, hvor marken høinede sig og var nogenlunde tør i bunden. laa agrene fordelt, og idet man ved rydningen gik afveien for en stenet bakke eller en større forsænkning, lik agrene en uregeln1æssig form. Paa de vanskeligst dyr-kbare steder eller paa det uopdyrkede land lagdes den sten, som kunde brydes og kjøres bort, op i røser. Man brugte ikke lukkede grøfter; e11glandet laa ofte i teiger mellem store, aabne grøfter, eller der var hovedgrøfter efter de laveste forsænkninger. (iræsvækst&en bestod mest af mosebunke, og der var mange af de fortrædelige ((knultertuver paa marken. Naar engene skulde forbedreS, var det endnu almindeligt at i-vende» med tver- øksen. l’loger med væltefjæ1 af træ var henlagte, og plogens form var den, man endnu har for vore brotploger ë— kort aas uden nogen regulering for dybde og bredde, og et ret op fra ploglege- 1net staaende styre Naar man pløiede, var der en, som kjørte hestene, og en, som styrede plogen, og saa var der gjerne en, som holdt paa plog-aasen foran, og en passede at traakke foren ned og stelle den til nogenlunde saa næste for kunde pløies. Senere gik man saa §Ij0Pne den hele pleie over med ti-erøksen og jevnede.