Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/258

JORDBRUG. 247 Braatelandet valgtes altid i de tætte og frodige gi-anholt’paa tør mark; thi skulde man faa god avling, maatte der god jord- bund til, desuden var det om at gjøre at faa mest mulig aske, saa det gjaldt at have meget at brænde Ved St. Hanstid blev skogen fældet og grenene afkvistede og jevnt udbredte over mar- ken. Netop et aar efter foregik brændingen. Kun grenene brændte helt op; stammerne laa forkullene igjen; de spædeste anvendtes til gjærde om braa-ten, de store Stokke blev med tiden afhentede til ved —— «sodved». Saaningen udførtes, medens asken endnu var løs, sædvanligvis dagen efter brændingen. Var der tørveir, karedes lidt i asken med en stok, men kom der regn, besørgede dette nedharvningen. Braaterugen kunde af et korn give en hel krans af rugplanter. Naar jorden var frossen om høsten, var det almindeligt at beite «ruglisten» i nogle dage med heste. Da rugageren ikke var ryddiggjort, men fuld af Stokke og «vaal», kunde Skuren kun foretages med «skjyru». Kornbaandene blev reist op til stubber, træstammer og stene til foreløbig tørring og om nogle faa dage sat i stak paa stedet; frem tilgaards blev loen bragt, saasnart vinterføret indfandt sig. I et dertil særskilt indrettet ildhus — ryen — blev rugen nu træsket og renset. I det ene hjørne var en badstuovn, og imellem gulv og tag en hjell af rajer, hvorpaa rugen stabledes op. Derpaa fyredes med et par ovnsfulde kubber et par gange daglig, indtil rugen var passende tør; den kunde males slig den var. Træskningen ud- førtes paa gulvet i ryen med det samme. Paa den afhøstede rugbraate voksede der efterpaa i mange aar godt hø; den benyttedes en tid som slaattemark og senere som havnehage. Braatebrændingen tog ende, da tømmerpriserne i midten af 50—aarene kom betydelig op. De gamle rugbraater er igjen for det meste bevoksede med gi-ovt tømmer, og der kom god, frisk skog paa rugbraaten. Af erter, gule og graa, avles rimeligvis omtrent for eget behov. Den graa ert dyrkes næsten udelukkende. Den synes at passe godt for disse egnes jord og giver som oftest god avling. Erten bruges som god mellemplante mellem to kornavlinger og efterlader jorden i en for byg eller blandkorn fordelagtig tilstand. Det er navnlig Hedemarken fogderi, som dyrker erter. Graa- erter benyttes, foruden i husholdningen, som kraftfoder. Desuden benyttes erter i blanding med havre som foder, der dels anvendes som grønfoder om sommeren, dels som tørret til vinterfoder for kreaturerne. Til dette brug anvendes ogsaa ved Siden af er- terne vikker. I fjeldbygderne modnes ikke erterne.