Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/260

JoRDBRUG. 249 Poteten dyrkes nu paa Hedemarken ikke alene som nærings- middel for mennesker og dyr, men er ogsaa en vigtig industri, idet brændevinsbrændingen væsentlig er baseret paa poteten. Særlig paa Hedemarken er misvækst paa poteten en ulykke, og det foraar-sager landbruget stort tab, naar sop ødelægger en væsentlig del af potetavlen. Leverance af poteter til brænderierne spiller i Hedemarks- bygderne en vigtig rolle i jordbrugets økonomi som middel til om høsten at reise kontanter til dækkelse af de paa denne tid store drifts- udgifter. Under mindre gunstige konjunkturer for b172enderierne er potetprisen lav. Dyrkningen af poteter kræver meget arbeide, og det er vanskeligt især til optagningen at skaffe den nødvendige arbeidshjælp, men denne ulempe synes at skulle afhjælpes ved de nye potetoptagere, der arbeider godt og sparer meget arbeide. Avl af poteter og korn og den derpaa baserede industri, brændevinsbrændingen. indtager saaledes en fremskudt plads i jordbruget, særlig før dyrkning af kunstig eng indførtes, og melke- produktion og me“ieridrift udvikledes. Ved potetav1en i Mjøsbygderne er arden et meget anvendt redskab, der ikke er videre kjendt i andre egne. Arden har evne til at løsne og blande jorden og samtidig til at ødelægge ugræsset, hvilke egenskaber har betydning for- nemmelig for al jord, som paa nogen maade kan sommerbehandles ved rodfrugtkultur eller brak. I den senere tid dyrker man fortrinsvis poteter i land efter ompløiet vold med straasæd som forfrugt for poteterne. Der høstpløies, og det første vaararbeide pleier at være slaadding. Efter slaadden er jorden fin og slet som en baveseng, og den smul- res let efter nogle dages henliggen for arden eller en mellem- kommende harving. Kan man række det, au-der man to gange før sætningen, gjerne med harving imellem for at kue ugræsset. Sætningen foretages efter omstændighederne helst før, men ogsaa efterat man er færdig med saaningen. Gjødslingen sker dels med naturlig dels med kunstig gjødsel dels med begge dele; i sidste fald ud- kjører, spreder og nedpløier man den naturlige og sti-ør den kun- stige i furer under sætningen. Om vinteren bliver kreaturgjødselen udkjørt og lagt i store hauge (2O—3O eller flere læs) paa ageren, bedst mulig i høiden, godt tilpakket og gjerne dækket med et madjord— eller myrjordlag. Om vaaren omhakkes og omkastes haugene og snnflres godt Med sætningen begynder man gjerne fra fjerneste land, saa man under arbeidet har gjødsel, frø osv. foran sig. For at komme raskt frem kræves 2 mand med heste for hver sin ard, 2 mand til at læsse og 2 til at sprede gjødselen i furen, 2 heste