Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/262

Denne siden er ikke korrekturlest

JoHnBRUG. 251 gamle hedemarkspotet. Men dette er undtagelser. 2O tønder pr. hedemarksmaal angives som gjennemsnit. Den i Hedemarken fogderi mest dyrkede potet var den saa- kaldte hedemarkspotet, der giver mange fold og stor avling paa maal, men er temmelig modtagelig —for sygdom. Potetessygen eller tørraaddenheden brød ud i 1845 og gik som en ødelæggende farsot over størstede1en af Europas potet- dyrkende lande. “ Soppen Phytophthora irZfestans er sygdommens sande aarsag. Den blev allerede i 1845 opdaget og beskrevet, men man holdt dog længe paa, at det var andre aarsager, som først gjorde poteterne syge, og at Soppen kun indfandt sig som følge af sygä donunen. Denne anskuelse blev dog senere kuldkastet gjennem direkte experimenter og smitteforsøg, i 1857 af SpeersChneider og i 1861 af de Bar-y. Sygdommen gjør sig først bemærket paa bladene, hvor der viser sig sorte visne flekker, og tilsidst visner bladene bort og dør. Sopsporerne løsner fort væk fra sopgrenene og føres af vind og regn stadig over paa andre blade og andre planter rundt omkring, hvor de bringer sygdommen videre. Sporer skylles ogsaa ned paa jorden og spirer der som paa bladene, og der opstaar da ogsaa de brune tørraadne flekker paa selve poteterne. Forskjellige slags mugsoppe og forraadnelses- bakterier hjælper virksomt til med poteternes ødelæggelse, dels allerede i jorden og dels under opbevaringen vinteren over i kjælderen. Naar saaledes poteterue bliver «tørraadne», saa skyl- des dette bakteriers livsvirksomhed, om det end i almindelighed er potetsoppen, som fra først af aabner adgangen for dem, idet nemlig disse bakterier ikke selv formaar at trænge igjennem det heIe, ubeskadigede skal paa friske poteter. I de syge poteter overvintrer soppens traade til næste aar og kan, naar saadanne poteter benyttes til sætning, vokse ind i de unge skud og saaledes paany komme paa bladene igjen. Heraf fremgaar den overordentlig store betydning, som det har at sørge saa godt, man kan, for benyttelsen af fuldstændig friske sætte- poteter, og poteter bør ikke sættes to aar efter hinanden paa samme sted, da der vil blive liggende igjen endel knoller i jorden fra forrige aar, hvorigjennem smitte kan overføres til den nye avHng. Paa sidlændt, kold og tung jord herjer sygdommen værst, medens det under tørsomre og paa tør1ændt, varm og drivende jord ikke er saa farligt. Jo tørrere og varmere, mere drivende jord man kan benytte